Tip os log ind
Udklippet om Tilda Nygaard Møller, som tømte postkasser, er fra Herning Folkeblad omkring hendes 60-årsfødselsdag.

Mindeord om Tilda Nygaard Møller: Hun var den faste klippe i købmandsbutikken

03. oktober 2018, 12.46

Mindeord

Per, Hugo og Kurt Møller har sendt mindeord om deres mor, Tilda Ny­gaard Møller, Holmparken 34, Herning. Hun er død i en alder af 91 år.

Torsdag 27. september sov vores mor ind i sin elskede lejlighed i Holmparken i Herning.

Mor har været sengeliggende i knap tre år.

For tre år siden troede vi ikke, hun havde mange dage tilbage, men ved fantastisk, uvurderlig hjælp af hendes søster Sonja og dette kombineret med hjælp fra hjemmehjælpere og sygeplejersker fra Herning Kommune fik hun tre år, hvor hun var glad og tilfreds, og som hun sagde: »A bliver passet, som boede a på d'Angleterre, og a elsker Holmparken«.

Vores mor var nok mest kendt i Sunds, hvor hun sammen med sin Ernst drev købmandsforretning i 19 år og derefter stod for postekspeditionen i 17 år.

Mor blev født i Gunderup ved Lind i det skønne lille stråtækte hus sammen med sine tre søskende, som alle lever i dag.

Hun kom efter endt skolegang i huset i Kollund og i Lind. Herefter syede hun ved Kragelund i Herning.

Mor og far mødte hinanden i en købmandsbutik i Lind og blev gift i 1949. De byggede hus på Sjællandsgade i Herning, hvor de boede et par år, og i 1953 købte de købmandsforretningen på Hovedgaden 4 i Sunds af Michelsen. Den drev de sammen indtil 1972, da butikken lukkede.

Herefter overtog de postekspeditionen i Sunds, og sammen fik de her nok de bedste arbejdsår sammen. Mor ordnede som altid det praktiske og tømte postkasser.

I 1989 valgte de så pensionisttilværelsen.

Den tids socialkontor

Lille Gunderupgaard var i mange år familiens helt store samlingspunkt. Hos bedstemor og bedstefar var der altid liv og glade dage, hygge, sammenkomster, kortspil og fester.

Mor var også den faste klippe i tiden med købmandsforretningen. Far var den stolte købmand i blå skjorte med stramt bundet slips, hvid kittel, med brylcreme i håret og blyant bag øret.

Hun var den udadvendte og ekstremt vellidte, der fik kunderne til at føle sig glade og tilfredse og med lyst til at komme tilbage igen.

I den periode var det også normalt at købe på klods og afregne, når måneden var udløbet. Mange gange har vi hørt mor og far snakke, når en kunde ikke kunne betale ved månedens udgang, så fik mor vores far overtalt til en måneds ekstra kredit, så det var nok den tids socialkontor.

Overkogte kartofler

I den tid havde vi tre børn ikke langt hjem fra skole, nok to minutter i løb. Det med, at mor hjalp til i forretningen, gjorde, at hun først overkogte kartoflerne, sprækkede de røde pølser og lavede melsovsen på 12 minutter, så kunne mor nå maden, hjælpe i forretningen, og vi nåede i skole igen inden for 35 minutter.

I flere år boede lillebror Per med sin kæreste Kamma på førstesalen over købmandsforretningen. Mor og far elskede samværet med Kammas familie og de skønne aftener med naboer og venner. Kortspil stod her højt på menuen.

Sporten, især fodbold i Ikast, hvor Kurt spillede på divisionsholdet, blev fulgt med stor interesse. Og da barnebarnet Marc spillede for Lyngby og FC Midtjylland, blev tv-kampene studeret hver weekend.

Hun var livsglad

Mor og far var lykkeligt gift, indtil far døde i 1994. De elskede fisketurene og cykelturene med børnebørnene. Cykeltur helt ned til grænsen med far, mors søstre Åse og Sonja og vores datter Lone var et højdepunkt.

De utallige rejser til Cala Major til Pepes bar på Mallorca med moster Åse var det, de så frem til - busturene rundt på øen og blomsterne, især mimoserne, som mor elskede, og de hyggelige aftener med vennerne dernede.

Mor var stædig og tog altid de svages parti. Hun var livsglad, elskede musik og kort med veninderne. Dette med kort i kortklub med Sunds-pigerne - hun spillede også bridge med sønnen Hugo, og mor kunne bande, hvis de ikke blev nummer jen (et), som hun sagde. Så kunne Hugo rigtig få ballade, også selvom det var mor, der havde spillet skidt.

Mor var forfængelig og gik aldrig ud uden læbestift, og hun lignede sin far, Gunderups gamle kæmpe, Marinus. De elskede om nogen begge livet. Nu blev lyset slukket, og vi børn ser i taknemlighed tilbage på det, mor var for os gav os med i rygsækken.

Ordet er dit