Tip os log ind
Kim Larsen er blevet mindet af mange efter sin død søndag 30. september.
Foto: Martin Sylvest/ritzau Scanpix

Mindeord om Kim Larsen fra Anders Christian Larsen

06. oktober 2018, 09.48

Mindeord

Anders Christian Larsen, Bredgade 15, Vildbjerg, har sendt mindeord om sangeren og sangskriveren Kim Larsen:

»Længe Siden, Ja, Og Så Ikke Mer' Om Det!«

(Kim Larsen, Danas Have, 1992)

Jeg flyttede fredag 28. september. Og smed Ud & Se-blade ud. Med interviews med Michael Bundesen, Souvenirs, Morten Olsen, Jørgen de Mylius og Lars von Trier. Jeg beholdt ét. Fra april 2010. Med Kim Larsen. Men jeg indrømmer, det var lige så meget for at gemme det her Henrik Nordbrandt-citat: »Der er heller ikke så meget sex i dine digte?« »Nej, ved du nu hvad! Så har du fandeme ikke læst dem ordentligt!«

Kim Melius Flyvholm Larsen, 23. oktober 1945 til 30. september 2018.

»Jeg tror ikke engang, de havde pladerne! Larsens sange er blevet et gen hos danskerne.« Sådan sagde Erik Clausen om en busfuld unge mennesker, der havde siddet og sunget Larsen-sange. Han sagde det, da Kim Larsen var gæst i radioudsendelsen Kronsj! i 2001, og de unge mennesker er sikkert cirka 30 i dag, men dermed har de heller ikke været født, da for eksempel Jutlandia udkom.

Larsens sange er blevet et gen. Og Larsen findes i de eventyrligste situationer. Som for eksempel familie-tv-serien Ludo, sendt første gang 1986, hvor en dels kluntet, dels finurlig familie bor i sommerhus med skiftende farverige naboer. Af én eller anden grund lader det til, at de ikke kan have lige så meget med hjem, som de havde med ud. For eksempel vil far Tom (Lars Knutzon) have, at teenagesønnen Ole (Karl Bille) må lade sine kassettebånd blive. »Jamen, de er med Kim Larsen!« råber Ole, og Tom replicerer: »Fint, fint. Så kan han jo blive her og passe på huset.«

Og historierne er talrige. Min livslange kammerat, Bo, og jeg sad i 1980'erne og klarede os med det lidt, vi havde. En kassetteradio og Kim Larsen Forklædt Som Voksen, som han fik, da han fyldte 15 i 1986. Han fik ligeledes Yummi Yummi to år senere, og jeg har kunnet samtlige numre på de to plader udenad bare ved at sidde hos Bo. Og opsamlings-dobbeltkassette, hvor vi var helt crazy over Franz Beckerlees guitar på Stakkels Jim. Og lige så crazy med den akustiske guitar på Byens Hotel.

Og Bo blev indlagt på Odense Universitetshospital sommeren 1989, og han og en pige på afdelingen holdt modet oppe og hjemveen på afstand ved at skråle »Der lød en stille hvisken og tiden gik i stå/den dag de stilled' bilerne og gik bort på må og få...« bortset fra at deres idyl blev ødelagt af en emsig natsygeplejerske.

Og der var den dag i 1995 på rutebilstationen i Kerteminde, og jeg havde det egentlig ikke godt. Men pludselig kom der en gennemtrængende og flot fløjten. Melodien var Slades Merry Xmas Everybody og måneden var maj. Da jeg så, hvor det kom fra, var det såmænd Kim Larsen på vej over på Kahytten.

Og min storebror har været postbud i 27 år, ikke mindst i Kerteminde, og kender byen ud og ind. Han havde blandt andet flere gange Kims storebror Tore på sin rute og leverede post til ham så sent som den dag i efteråret 2006, hvor han døde, 64 år gammel. Og han snakkede med mor Eva et stykke tid før dét. Eva var oprindeligt fra Salby-Mesinge-området mellem Kerteminde og Fyns Hoved.

»Når du er post i Kerteminde«, sagde hun, »må du vel også kende min ene søn, Tore? Han bor dér og dér?« »Jo, jo«, sagde min bror, »ham kender jeg udmærket.« »Og«, fortsatte mor Eva, »måske har du også kendskab til min anden søn? Han hedder Kim og laver musik?« »Ja, ham kender jeg godt...« I øvrigt: Eva døde i 2014, 96 år gammel.

Og der var dengang i efteråret 1986, hvor jeg var i praktik hos en vognmand i Ullerslev, Fyn. Han havde en chauffør, der to gange ugentligt kørte til København. Det var 20-timers arbejdsdage. Vi tog af sted cirka 3.30 om morgenen og var tilbage ved vognmanden klokken cirka 23.30, og på sidste del af turen, mellem Nyborg og Ullerslev, sagde chaufføren, at jeg havde holdt bedre ud end de fleste, han havde haft med. De havde tendens til at falde i søvn på vognmandsruten Korsør-Nyborg eller i hvert fald på sidste del af køreturen.

Jeg undlod at sige til ham, at det var jeg godt nok også tæt på. Det blev ikke bedre af, at vi skiftede mellem at lytte til bilradioen og så Kim Larsens Forklædt Som Voksen, for dér kom nummeret Natten Er Blid: »Søvnen sænker sig, det er på høje tid/frygtløs sover jeg ind, thi natten den er blid...«

Til sidst vil jeg komme med min egen top tre over Kim Larsen sange:

3: Forklædt Som Voksen(Kim Larsen), titelsang fra album, Medley, 1986.

2: Danas Have (Kim Larsen), Wisdom Is Sexy, album 1992

1: En Sønderskudt Pingvin (Kim Larsen-Henning Pold/Kim Larsen-Mogens Mogensen, 1990) Single, Columbia, 1992. Sangen var med i musicalen Kielgasten i 1990, men blev ikke fundet værdig til at være med på pladen.

B-side på singleplade, Columbia, 1992:

Viserne er gået i stå

klokken holder op at slå

fjed'ren i Jens Olsens Verdensur

er røget sig en tur

Ordet er dit