Tip os log ind
Betty Marie Elkjær. ?
Foto: Privatfoto

Mindeord om Betty Marie Elkjær: Hun tænkte mere på andre end sig selv

09. januar 2019, 09.43

Mindeord

Betty Marie Elkjær, Kibæk, er stille sovet ind, 99 år gammel. Fra familien har vi modtaget disse mindeord:

Betty Elkjær er lillejuleaftensdag stille sovet ind, 99 år gammel. Mor var den næstældste i en søskendeflok på fire, og hun voksede op i Døvling - på heden, som hendes bedsteforældre og forældre Sine og Johan Vestergaard med flid og hårdt arbejde havde opdyrket til landbrugsjord.

Mors barndomshjem Egeris var præget af stor rummelighed og gæstfrihed, der gav mor en kærlig og tryg opvækst. Selvom der både var karl og kokkepige, blev alle børn sat i arbejde, dette suppleret med klaverundervisning, læsning, håndarbejde og årlige teaterture som en naturlig del af opdragelsen.

Uldum Højskole kom til at betyde meget for mor med et fantastisk kammeratskab, sammenhold og skønne relationer. Mor havde ligeledes dejlige år med ansættelse som stuepige på Clasonsborg og under Anden Verdenskrig hos isenkræmmer Aksel Jensen i Herning.

Mor og far mødte hinanden på Borris Landbrugsskole, hvor far var landbrugselev, og mor arbejdede i køkkenet. Knap var fredsklokkerne forstummet, før mor og far blev gift 15. juni 1945. De bosatte sig først i Skarrild, hvor mor arbejdede som syerske. Senere flyttede de til gården i Studsgård, hvor de fik en stor venneskare, som forblev i deres omgangskreds også efter flytning til Assing i 1956.

Sammen fik de os fem børn, senere 11 børnebørn og seks oldebørn.

En trofast ven

I Assing var hverdagen også præget af hårdt arbejde. Mor og far satte en ære i, at der var pænt og opryddet på og omkring gården. På trods af travlhed var der altid tid til en kop kaffe og hjemmebag, hvis en nabo eller uventet gæst kom forbi. Mange fandt i mor en trofast, lyttende og interesseret ven.

I 1980 købte far og mor huset på Solbakken i Kibæk, hvor de fik mange gode år og også der skabte nye venskaber og netværk. På Solbakken havde de også en stor have, hvor mor yndede at bruge megen tid sideløbende med et rengøringsjob på kommunen.

Vi mistede vores far i 1992, men mor formåede at få skabt sig en tilværelse fyldt med aktiviteter og daglige sysler. Mor beklagede sig aldrig, og hendes indstilling til livet var, at det var uintelligent at kede sig.

Med flytning til Peder Strikkers Gård fik mor mere tid. Hun arbejdede en periode i genbrugsbutik. Hun var derudover med i »nørklegruppen« under Røde Kors, hvor mor hæklede utallige tæpper til Polen. Mor nød sine torsdagseftermiddage i Alhuset sammen med de øvrige »nørkledamer«.

Mor var meget interesseret i, hvad der foregik omkring hende, så det var derfor vigtigt for hende at få læst Herning Folkeblad og set dagens nyheder. Dette kom også til udtryk ved, at hun igennem årene var meget litterær. Bøger lige fra Johannes Møllehave, Benny Andersen, Khaled Hosseinis fortælling om kvindeskæbner i Afghanistan, Clara Kramers om en piges kamp som polsk jøde under Anden Verdenskrig og Stieg Larssons tykke bøger blev læst hurtigere, end vi kunne levere dem.

Men størst var mors store engagement og interesse i os børn, børnebørnene og oldebørnene, i vores gøren og laden. Kendetegnende for mor var hendes empati og ægte interesse for os. Hun blev til det sidste brugt, når noget brød os i vores hverdag, og vi ved, at mange har nydt godt af at snakke med mor i fortrolighed. Mor tænkte meget og mere på andre end på sig selv. Når nogen trængte til en opmuntring eller en lille snak, kom hun gerne forbi og ofte med en lille ting.

Bagværk på bordet

Mor nød vores besøg, og selvom det hændte, at vi først meldte vores besøg sent, var der altid friskbagte boller og kringle på bordet til stor glæde for både store og små. Mor nød også at besøge os i vores hjem, i sommerhus eller blot en tur ud i det blå til Vesterhavet, en musikoplevelse eller et museumsbesøg.

Efter fars død rejste mor nogle gange til udlandet med en veninde og fik realiseret sin udlængsel og eventyrlyst. Hun var med to af sine døtre på Mallorca i 2017 og sidste sommer i Toscana. Rejser, som vi og mor nød, krydret med hendes interesse og begejstring over at besøge et fremmed og nyt land.

Der var også sorger

Livet har dog ikke altid givet glæder. Mor har flere gange været ramt af sygdom, men rejst sig igen - en fighter. Hun har mistet mange gennem sit lange liv - både far, familie og venner - men den største sorg oplevede hun, da hun mistede sin søn Olav i 2007, kun 60 år gammel.

Mors stille fremtoning, hendes nysgerrighed, hendes omsorg, hendes nærvær og lydhørhed vil stå tilbage som dyrebare minder om, hvilket livstykke hun var for os.

Mor efterlader sig børnene Arne i Skals, Edith i Store Lyngby, Ellen i Herning og Bodil i Tjørring.

Ordet er dit



Mere Navne