Tip os log ind

Mindeord om Anna Marie Knudsen: Et langt liv præget af stor viljestyrke

17. november 2018, 08.20

Mindeord

Niels Knudsen, Agerskovvej 14, Hammerum, har på vegne af den nærmeste familie sendt følgende mindeord om Anna Marie Knudsen, der er død på Toftebo mandag 12. november:

Mandag aften døde Anna Marie Knudsen på Toftebo i en alder af 95 år.

Anna, som hun til daglig blev kaldt, var datter af Margrethe og Marinus Skovhus, som i en lang årrække drev landbrug i Krogslund øst for Hammerum på en af de ejendomme, som nu er revet ned til fordel for udbygningen af HI Park. Hun havde fem søskende, hvoraf de to yngste piger, Sine i Hammerum og Agnethe i Silkeborg, stadig lever.

Anna blev i 1948 gift med Laurids Knudsen, som er født og opvokset i Bjødstrup mellem Hammerum og Hauge. De havde begge i mange år deres gang i Hauge Gymnastik og Idrætsforening, som Laurids havde været med til at stifte i 1941. Han var foreningens første formand - en post, som han stadig beklædte, da han 38 år senere - i 1979 - blev dræbt i en trafikulykke ved Viborg.

Parret byggede sammen hus på Frølundvej i Hammerum, hvor deres to børn, Niels og Jo, voksede op. Efter at de begge havde arbejdet på trikotagefabrik i nogle år, fik Laurids i 1954 næringsbrev, hvorefter de i mange år drev trikotagefabrik. Først i kælderen og senere i en tilbygning i haven. De første mange år i kompagniskab med Gyde Ottesen under navnet OK Tekstil - senere som enkeltmandsvirksomhed under navnet Lana.

Virksomheden producerede i mange år strikvarer. Laurids strikkede, og Anna syede og stod for design og tilskæreri. Senere blev produktionen lagt om til damebluser og børnetøj, men virksomheden lukkede i forbindelse med Laurids' død.

Anna var på det tidspunkt kun 56 år, men havde ikke lyst til at køre virksomheden videre på egen hånd. Løsningen blev, at sønnen Jon, som på daværende tidspunkt var elev på Teko, afbrød sit praktikophold i Hjørring for at hjælpe hende med at få virksomheden afviklet på en rigtig god måde.

39 år som enke med stor nysgerrighed på verden

Som i så mange andre ægteskaber fra den tid var det Laurids, der både havde stået for økonomien og kørt bilen. Så da Laurids pludselig var væk, stod Anna tilbage med nogle store udfordringer. Men da det var helt afgørende for hende, at hun kunne klare sig selv, blev der allerede dagen efter Laurids' død taget kontakt til en kørelærer, så hun kunne få lært at køre bil.

Det tog sin tid - og hele tre køreprøver - før det lykkedes, men hendes store viljestyrke kom hende også her til gavn. Hun stoppede først med at køre bil som 91-årig.

Da Lana var blevet afviklet, arbejdede hun som syerske på et par forskellige fabrikker i området, og hun sluttede først sin aktive erhvervskarriere som 70-årig, da hun sagde sit job op hos Skovhuus Strik.

Herefter blev der bedre tid til at komme ud i verden og få stillet den medfødte nysgerrighed. Og hun nåede vidt omkring. Hun nåede blandt andet at besøge Kina, Israel og Nordkap, ofte sammen med ungdomsveninden Asta Mikkelsen, som også var blevet alene temmelig tidligt. En helt speciel rejse blev rejsen til Island sammen med barnebarnet Ane. På den tur delte selskabets yngste og ældste deltager dobbeltværelse.

Da Asta ikke længere havde kræfter til at rejse, blev rejseaktiviteten bundet sammen med sønnen Jon, hvor det blev til mange ferieture rundt i Europa sammen med hans familie. Sideløbende blev det til hele 30 skiferier sammen med den anden søn, Niels, og hans familie i Norge, Sverige, Schweiz og Østrig, inden hun som 90-årig meldte fra. Ikke fordi hun ikke længere kunne stå på ski, men fordi hendes hænder og fingre var blevet så dårlige, at hun ikke længere selv kunne komme i og af skitøjet og -støvlerne.

Grønning Øre blev hendes andet hjem

Inden Laurids' død havde de bygget sommerhus på Grønning Øre. Her havde de, med flere gode venner fra Hammerum som naboer, et fantastisk fristed. Dengang var der både ål og skrubber i Skive Fjord, og her blev der fisket, fortalt røverhistorier og hygget.

Det er også her, at både børn og børnebørn og oldebørn har haft størst glæde af Annas store kærlighed til naturen og hendes glæde ved at bruge den. Hun var således altid den første til at hoppe i fjorden om foråret,og i de to-tre måneder om sommeren, hvor hun boede i sommerhuset, badede hun dagligt. Og når børnebørn og oldebørn var på besøg, blev der tumlet på den store græsplæne og gået på jagt efter brombær, skovjordbær, vilde hindbær, kirsebær og svampe.

Sit sidste længere ophold i sommerhuset fik hun omkring påske sidste år. Her var hun i huset nogle dage, men tog hjem, fordi hun ikke rigtig følte sig frisk.

Herefter »skrantede« hun lidt, inden hun kort efter Kristi himmelfartsdag blev ramt af en blodprop i hjernen. Den frarøvede hende en stor del af hendes førlighed i venstre side, og trods en enorm viljestærk indsats for at komme til at gå igen lykkedes det hende ikke rigtig.

Da hun så senere faldt og fik et brud på rygsøjlen, blev hun desværre bundet endnu mere til kørestolen. Hun måtte erkende, at hun ikke længere kunne klare sig i eget hjem, og i september blev der så en plejebolig til hende på Toftebo.

Mandag 12. november sov Anna stille ind efter at have været sengeliggende i 12 dage.

Anna efterlader sig sønnerne Niels og Jon, deres hustruer, fire børnebørn og tre oldebørn.

Ordet er dit