Tip os log ind

Mindeord: Gæstfri københavner med et godt håndelag

12. april 2019, 18.58

Mindeord Søren Green har på vegne af »fødselsdagsvennerne« sendt dette mindeord om Kjeld Hansen, Skarrild, som blev 66 år. Han sov stille ind på hospitalet i Herning søndag aften, omgivet af venner og familie.

Vores første bekendtskab med Kjeld og Anne startede midt i 1970'erne, hvor de købte ejendom på Skarrild Overbyvej.

Kjeld, som havde en fortid som militærnægter, var venstreorienteret og indædt EF-modstander, og da han oven i købet var københavner, var alle elementerne til stede, så det kun ville blive et kort ophold ude midt blandt de stovte bønder.

Men Kjeld satte straks gang i en større renovering af huset, og som det var typisk for ham, blev alt lavet med den største akkuratesse, og intet blev overladt til tilfældighederne.

Ganske hurtigt blev han respekteret for sit dygtige håndelag og da alle blev modtaget med gæstfrihed og en øl eller en kop kaffe i hjemmet, fik Kjeld og Anne snart en stor omgangskreds.

Kjeld var udlært værktøjsmager, men alligevel blev det Herning Museum, som gennem næsten hele arbejdslivet kom til at nyde godt af Kjelds mangfoldige evner. Kjeld var en dygtig fotograf og han har leveret utallige fotos til museet, ligesom vi i vennekredsen altid ringede til ham, når børnene skulle fotograferes til julegaven til bedsteforældrene.

Da it gjorde sit indtog på museet, var det selvfølgelig Kjeld, som blev den selvudnævnte it-chef, og som klarede alle de it-problemer, der opstod.

Han byggede montrerne og var primus motor i de berømte markedsdage på frilandsmuseet. I det hele taget sørgede Kjeld for, at ledelsens ideer blev ført ud i livet. Også selv om han ikke altid var helt tilfreds med de beslutninger, der blev taget.

Kjeld var ikke den, der gik efter bestyrelsesposter, men han var altid klar, når de forskellige foreninger i Skarrild havde brug for hjælp af praktisk art. I mange år sørgede han for at få videooptaget dilettantforestillingerne i det gamle forsamlingshus, således at en del af den lokale historie kunne bevares.

De sidste år af sit arbejdsliv blev han ramt af lungesygdommen KOL, og da han endelig skulle til at nyde sit velfortjente otium, havde han desværre ikke de kræfter, som han kunne ønske sig.

Han havde samlet en masse kernetræ - havde næsten et helt snedkerværksted - og havde glædet sig til at gå i gang med at lave møbler og en masse andre ting.

Desværre satte sygdommen en stopper for disse planer, og det sidste år var hårdt for ham.

Alligevel beklagede han sig aldrig, men bevarede sit rolige og lune gemyt.

Vi vil savne Kjeld uendelig meget og det er svært at tænke på, vi ikke længere skal sidde sammen med ham på Anne og Kjelds dejlige terrasse og dele en øl.

Men vi vil huske ham som den gode ven, han var, og for at han på trods af sin herkomst blev fuldt integreret, ligesom han også gav os et mere nuanceret syn på mange forhold.

Kjeld efterlader sig sin hustru og samlever gennem snart 50 år, Anne, samt børnene Frederik og Pernille og to børnebørn.

Ordet er dit



Mere Navne