Tip os log ind
Michael Jackson blev kun 50 år, og har siden syvårsalderen været med til at optræde som musiker, hvor han begyndte sin karriere i brødrebandet »Jackson five«. Thrilleralbummet udkom i 1982 og blev én af hans allerstørste succeser.
Foto: Pr Foto

Michael Jackson hyldes i Herning

Hyldestshowet Thriller Live gæster MCH Herning Kongrescenter for at fejre Michael Jackson
09. februar 2019, 08.37

Herning Direkte fra Londons West End, hvor hyldestshowet Thriller Live nu kører på 10. år, gæster det populære show MCH Herning Kongrescenter 26. januar 2020 for at fejre poppens ukronede konge, Michael Jackson, fremgår det af en pressemeddelelse fra MCH A/S.

Det bliver i den grad et glædeligt gensyn, når Thriller Live vender tilbage til MCH Herning Kongrescenter efter et totalt udsolgt show i 2015.

Der bliver igen rig mulighed for at rocke med på de allerstørste Michael Jackson-klassikere som »I want you back«, »Beat it« og »Billie Jean«, når Thriller Live 2020 tager publikum med på en magisk rejse gennem popkongens 45 år lange musikhistorie.

Anmelderrost show

Det anmelderroste show, som er set af flere end fire millioner mennesker i over 30 lande, byder på mere end to timers non-stop hits med alt fra pop til rock, soul og disco - flankeret af de legendariske dansebevægelser, Jackson er så kendt for.

Thriller Live er sat op som en af de største teaterproduktioner fra London med en kæmpe besætning af topprofessionelle sangere, musikere og dansere, der har brugt tusindvis af timer på at lave et show, der er Michael Jackson værdigt.

Ordet er dit



Mere Herning