Tip os log ind
Georg Sørensen har været direktør i MCH-koncernen siden 1995. ?
Foto: Lars Møller

MCH's direktør fylder 60

Administrerende direktør Georg Sørensen og hans medarbejdere samler hvert år godt en million gæster i MCH
10. februar 2019, 18.31

Fødselar Tirsdag 12. februar runder MCH's administrerende direktør 60 år.

Georg Sørensen har 1. april været ansat i MCH i 36 år. Først som sælger og fra 1986 som projektleder, og i 1988 startede han Transport-messen.

I 1995 blev han direktør for Messecenter Herning A/S, og siden 2005 har han været administrerende direktør for MCH A/S, der består af MCH Messecenter Herning, MCH Herning Kongrescenter, Jyske Bank Boxen og MCH Arena.

Stærke øjeblikke

Hver dag arbejder MCH's 250 fastansatte medarbejdere og i løbet af et år flere end 1000 freelancere dedikeret på at omstille rammerne og byde velkommen til koncernens næste arrangement. I løbet af et år samler MCH godt en million gæster til messer, musik, mesterskaber og møder.

Visioner, passion og dedikation har drevet Georg Sørensen til at lede et af Danmarks største oplevelsescentre, MCH A/S. Hans vision er at skabe stærke øjeblikke, hvor mennesker mødes, og han har skabt et mødested, hvor gæsterne mødes med forskelligt motiv - fagligt, forretning, fritid og/eller fornøjelse - til messer, musik, møder eller internationale mesterskaber som senest VM i håndbold, hvor det danske herrelandshold blev verdensmestre.

Herning Folkeblad bringer et fødselsdagsportræt af Georg Sørensen i avisen på tirsdag. Den runde fødselsdag fejres privat på dagen og senere på året med en reception.

Ordet er dit



Mere Navne