Tip os log ind
En etage med escape rooms blev evakueret ved brandalarmen på Herning Højskole. Alarmen var falsk.
Foto: Jesper Wind

Låst inde da brandalarmen lød

Escape room måtte evakueres efter brandalarm
24. marts 2019, 19.10

BIRK Femte sal på Herning Højskole er legepladsen Locked.

Her bliver man låst inde i et rum og skal løse en række opgaver på tid for at komme ud.

Søndag eftermiddag ved 18-tiden fik deltagerne sig en forskrækkelse.

Pludseligt lød brandalarmen.

Brand & Redning Midt/Vest rykkede ud med fire køretøjer, blandt andet stigevognen.

- Der var ikke noget. Det var en automatisk brandalarm, der var gået i gang på samme etage som de escape rooms ligger, fortæller indsatsleder Kim Wemmelund.

Deltagerne blev evakueret og stod udenfor højskolebygningen i Birk og skuttede sig under tæpper, mens brandmændene undersøgte bygningen.

- Det tog lidt tid at finde dem, men der skete intet, siger indsatsleder Kim Wemmelund hos Brand & Redning MidtVest.

Ordet er dit



Mere 112