Tip os log ind
Flere af stederne på Ærø er som taget ud af en fin reklame for »Danmark dejligst«.

Læserklubben tager til hyggelige og idylliske Ærø

En skøn forårsdag på Ærø får du med Læserklubben torsdag 25. april
16. februar 2019, 14.00

Smukt beliggende i hjertet af det Sydfynske øhav har vi Ærø. Her bydes du velkommen til et helårsfungerende samfund, der godt kan lide turister, men også kan fungere uden. Kombinationen af blide strandlinjer mod Det Sydfynske Øhav og mere vilde og forrevne kyststrækninger mod Østersøen, med de bølgende bakker, de inddæmmede nor og den imponerende flora er ganske unik. Naturen har et nyt ansigt hver dag året rundt, og en forårsdag på Ærø er næsten ikke til at stå for.

Et dejligt øliv

Med Ans Rejser kører vi fra Silkeborg, Ikast og Herning mellem klokken 07.45 og 08.45. Morgenkaffe i bussen, mens vi kører mod Faaborg havn.

På færgeoverfarten, som varer godt en time, spiser vi de medbragte snitter.

Vel ankommet til Søby, der ligger på nordsiden af øen venter Karen Margrethe, der er født og opvokset på Ærø og har en bred og imponerende viden om hele øen. Hun vil guide os rundt, så vi får en god fornemmelse af både småbyer, naturen og selve ølivet.

Vi ser jagtslottet Søbygård, der hører til blandt de allermindste slotte, men stadig med en spændende historie.

Bregninge Kirke, mest kendt for sine kalkmalerier fra 1500-tallet og sin smukke trefløjede altertavle, er også på programmet sammen med Voderup Klint, Marstal og Ærøskøbing.

Vi får travlt - det bliver en god dag.

Klokken 17.35 tager vi færgen til havnen i Svendborg, hvor vi meget apropos spiser en dejlig middag bestående af flæskesteg på det fine gamle Hotel Ærø. Efterfølgende kaffe på hjemturen i bussen.

Tilbage igen i Midtjylland - efter en meget interessant dag - er vi mellem klokken 22.45 og 23.30.

Prisen for denne herlige dagstur er for avisens abonnenter 850 kroner. Buskørsel i moderne langstursbus, morgenkaffe med brød, overfart, frokostsnitter, fem timers rundtur på øen med guide, eftermiddagskaffe og kage samt middagsret.

Tilmelding til Læserklubben.

Ordet er dit



Mere Rejser