Tip os log ind
  • 1/: Et væld af gode, spændende og ikke nødvendigvis helt sande historier knytter sig til den mystiske ø i Storebælt.
  • 1/: Vi får også en mængde fakta at vide omkring Storebæltsbroen, der er et brobyggeri i verdensklasse.

Læserklubben genopfrisker en dramatisk bid af Danmarkshistorien

Besøg og fortællinger i kongebyen Nyborg og på Sprogø. Tag med Læserklubben på en spændende dagstur fredag 10. maj
02. marts 2019, 17.00

Hvorfor i alverden fandt Valdemar den Store på at bygge en borg på Sprogø?

Har Nyborg været Danmarks hovedstad?

Hvilke rekorder er storebæltsbroen indehaver af?

Hvordan var det lige med det der lidt uhyggelige kvindehjem - var det mon mere et fængsel end et hjem?

Alle disse spørgsmål og garanteret mange flere kan du få svar på fredag 10. maj når Læserklubben kører med Ans-bussen på en dagstur til Nyborg og Sprogø.

Demokratiets fødsel

Vi kører fra Silkeborg, Ikast og Herning mellem klokken 08.30 og 09.15 mod Fyn. Undervejs i bussen serveres formiddagskaffe og brød, og vi forventer at være fremme ved havnen i Nyborg lidt før klokken 12. Her mødes vi med vores lokalguide og spiser en frostkostsandwich, inden vi tager på sightseeing til fods i kongebyens gamle midte.

Nyborg er proppet med gammel danmarkshistorie. Her blev spiren til vores demokrati lagt, så det bliver en ret spændende og informativ byvandring, vi kommer ud på.

Vi bliver i historien, når vi sammen med guiden fortsætter til Sprogø. Den lidt mystiske ø mellem Fyn og Sjælland, der har tilknyttet mange myter, men som man ikke bare kan køre ind og udforske.

Naturen her er ret speciel, og ligeledes er de mange fortællinger, der hører til borgen og kvindehjemmet.

Svend, Knud og Valdemar

En af de mest dramatiske og omvæltende perioder i danmarkshistorien fandt sted i midten af 1100-tallet. Danmark fik indført arvekongedømme. Venderne, der indtil da havde hærget de danske kyster, blev bekæmpet. Der kom velstand og udvikling i landet. Og der blev bygget en borg på Sprogø.

Riget blev delt mellem Svend, Knud og Valdemar, og sidstnævnte blev konge af Jylland. Lidt senere blev han enekonge, og da han var en dygtig mand, opbyggede han en ret stærk kongemagt, der blandt meget andet også måtte have en borg på Sprogø.

Moralsk åndsvag

Et trist, men særligt kapitel i ånsvageforsognets historie slutter på Sprogø 1. april 1961, hvor forstanderinden for sidste gang tager postbåden fra Korsør med sine pakkenelliker. Bag sig ligger et tomt kvindehjem, som gennem flere år skabte skræk og rædsel blandt mange unge piger. Hjemmet, var formelt hverken et fængsel eller et hospital, men beboerne - ofte kaldet »de indsatte« - var der på ubestemt tid, og blev betragtet som værende syge, letfærdige og løsagtige.

Det var forstanderinden og overlægen, der havde den suveræne magt over anbringelse, udslusning, straf og belønning. Forstanderinden var forbilledet for, hvordan pigerne skulle opføre sig for at bevise, at de var skikkede til prøveløsladelse,

Hvis du har set filmatiseringen af Jussi Adlers »Journal 64«, så får du med garanti skræmmende billeder på nethinden, når du tænker på kvindehjemmet.

Eftermidagskaffe og kage spiser vi ved bussen, og aller sidst på eftermiddagen kører vi tilbage mod Fyn og Jylland.

I Kolding gør vi holdt ved Scandic Hotel, hvor vi har reserveret herlig aftensmad bestående af en god flæskesteg med tilbehør og islagkage til dessert.

Vi er retur i hjembyerne mellem klokken 21 og 21.45.

Turen er ikke egnet for gangbesværede.

Meget inkluderet

Prisen for denne dagsudflugt er for avisens abonnenter 795 kroner. Ikke-abonnenter kan deltage for 845 kroner.

Prisen inkluderer:

Buskørsel

Morgenkaffe og brød

Frokostsandwich

Lokalguide i Nyborg

Lokalguide på Sprogø

Aftensmad på Scandic Kolding

Tilmelding til Læserklubben.

Ordet er dit



Mere Rejser