Tip os log ind
En 24-årig mand skal torsdag for retten tiltalt for uagtsomt manddrab efter en trafikulykke ved Hodsager i december. Her døde en 41-årig kvinde og to børn, mens et andet barn kom til skade.
Foto: Morten Stricker/ritzau Scanpix

Læs liveblog fra retssagen: Lette får tre års fængsel for dødsulykke ved Hodsager

En 24-årig mand skal torsdag for retten. Han er tiltalt for uagtsomt manddrab, da han med for høj fart og alkohol i blodet kørte ind i en bil. Tre personer døde i en frygtelig ulykke ved Hodsager. Dommen vil falde i eftermiddag, hvor vi igen sender live fra retten
21. februar 2019, 00.01

HODSAGER 9. december skete en frygtelig ulykke vest for Hodsager. En 24-årig lette kørte med for høj fart og alkohol i blodet ind i en anden bil, hvor en 41-årig kvinde, en niårig dreng og to syvårige piger sad. Kun en af pigerne og den 24-årige overlevede ulykken.

Torsdag skal manden for retten i Herning, hvor han er tiltalt for uagtsomt manddrab og legemsbeskadigelse.

Tiltalen er under særligt skærpende forhold, da manden var påvirket af alkohol med en promille på mindst 1,46 og kørte uansvarligt.

Både den 41-årige kvinde og den ene pige døde på stedet, mens den niårige dreng døde af sine kvæstelser dagen efter.

Den sidste pige blev kvæstet. Hun fik blandt andet et 10 centimeter langt sår på tværs af hovedbunden, brækkede knogler og måtte opereres.

Drengen og den overlevende pige var børn af den 41-årige kvinde.

Retssagen begyndte klokken ni, og du kan følge med live herunder.


Ordet er dit



Mere Hodsager