Tip os log ind
Lørdag kan man på en rundvisning høre nærmere om Inge Faurtofts smukke perspektivkasser.
Foto: Pr-foto

Lørdagsrundvisning på Jens Nielsens Bondegård

04. april 2019, 10.29

Rundvisning Lørdag formiddag 6. april kan man høre mere om Inge Faurtofts smukke perspektivkasser på Frilandsmuseet Herning i Museumsgade.

Frilandsmuseet Herning lukker ekstraordinært dørene op og inviterer til en rundvisning på Jens Nielsens bondegård.

Udstillingen, der består af de to udstillinger »Årets gang« og »En septemberdag på Jens Nielsens bondegård«, hører til blandt Museum Midtjyllands mest populære attraktioner.

Udstillingen, der er skabt af Inge Faurtoft, består af mere end 100 perspektivkasser, der viser dagligdagen og årets gang på en dansk bondegård i starten af 1900-tallet. Hovedpersonerne er bondemanden Jens Nielsen, hans kone, Dortea, og deres tre døtre.

Perspektivkasserne, der er skabt i perioden 1972 til 1981, blev vist for første gang på det daværende Herning Museum for mere end 40 år siden. De mange kasser har siden da været udstillet flere steder, blandt andet i Oslo og Stockholm, men har nu fået permanent plads i Historiens Hus på Museumsgade 32.

Ordet er dit



Mere Kultur