Tip os log ind
En ny lokalplan giver mulighed for at bygge rækkehuse på grunden til venstre.
Foto: Toke Hage

Lokalplan for boliger i Sunds er på plads

17. september 2018, 12.28

Sunds På det seneste byrådsmøde vedtog politikerne en ny lokalplan for et boligområde på Granly i Sunds, hvor byens togstation engang lå. Her ønsker JFP at opføre rækkehuse, og det projekt er med byrådets godkendelse nu kommet et skridt nærmere.

Lokalplanen har været flere år undervejs, fordi der lige på den anden siden af Alhedestien ligger en autolakerer. Denne virksomhed påvirker sine omgivelser med støj og lugt og er derfor underlagt en række miljøkrav. Med en række nye naboer meget tæt på frygtede virksomheden for fremtidige klager, hvis produktionen sættes op, og ejeren protesterede derfor over planen.

Det valgte byrådet at se bort fra med den begrundelse, at virksomheden kan fortsætte på sit nuværende produktionsniveau, selvom der kommer et byggeri på nabogrunden.

Ordet er dit



Mere Herning