Tip os log ind
Foto: Martin Ballund

Lokal mand sigtet for at trænge ind til kvinde i Sunds

Politiet har fundet frem til formodet gerningsmand bag husfredskrænkelse i Sunds
22. februar 2018, 10.19

Sunds Politiet anholdt i går en 55-årig mand fra Sunds og sigtede ham for husfredskrænkelse mod en 68-årig kvinde på Præstegårdsvej i Sunds lørdag aften.

Ved 21-tiden stod en mand og gestikulerede med armene uden for et hus, og det fik kvinden til at gå til hoveddøren.

Da hun åbnede, forsøgte manden at trænge ind. Ifølge politiet tog han kvinden på barmen, og da hun ville ringe til politiet, truede han med at voldtage hende.

Efterfølgende fik politiet et tip om, hvem gerningsmanden kunne være, og derfor blev den 55-årige mand anholdt i går formiddag.

- Han blev sigtet og afhørt. Han nægter sig skyldig, fortæller sekretariatsleder Bent Smedegaard fra lokalpolitiet i Herning.

Den 55-årige mand blev løsladt, men politiet afviser ikke, at der kan komme flere sigtelser mod manden. Det kunne være for blufærdighedskrænkelse, og han bliver også kædet sammen med en sag i sidste uge, hvor en person blev set vifte med en kniv på Sunds Hovedgade.

Ordet er dit



Mere 112