Tip os log ind
Teenager fik flere sigtelser af politiet.
Foto: Colourbox

Let spil for politiet: Ungersvend fra Sunds var en kende for smart

18-årigs opførsel afslørede flere lovovertrædelser
04. december 2017, 09.30

Herning Lørdag først på aftenen blev politiet kaldt til midtbyen til en anmeldelse om, at der blev fyret kanonslag af.

Der var ingen larm, da betjentene kom frem, men de traf en 18-årig mand fra Sunds, og han var tilsyneladende ikke tilfreds med politiets tilstedeværelse.

- Han råbte »idiot« efter betjentene og blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, fortæller sekretariatschef Bent Smedegaard fra lokalpolitiet i Herning.

Betjentene kiggede også den 18-årige mands lommer efter, og det resulterede i fundet af 0,6 gram hash og nogle brugte salgsposer.

Det fund fik politiet til at køre til Sunds for at ransage den 18-åriges bopæl, og der blev fundet yderligere 0,6 gram hash, 0,5 gram skunk samt flere brugte salgsposer.

Den 18-årige mand erkendte besiddelse af hash og blev sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer.

Ordet er dit