Tip os log ind
Mette-Maria Øyen fik stor ros for sin rolle som Cecil i Hosekræmmeren i efteråret. Nu vender hun tilbage som Mimí i La Bohème, der har jysk premiere i RemisenBrande. ?
Foto: Pr-foto

La Bohéme i Remisen

RemisenBrande lægger ramme til jysk premiere på operaen af Puccini
31. januar 2019, 19.09

brande Kunstnerlivet i fortidens Paris er hårdt, men med den rette musik bliver trængsler og hjertekvaler til skønt musikteater.

Det kan publikum opleve, når Operaen i Midten opfører Puccinis opera La Bohème i RemisenBrande 19. og 20. februar.

Et stort og begejstret publikum så og hørte i november sidste år Mette-Maria Øyen synge rollen som Cecil i teatrets opsætning af Hosekræmmeren.

Nu vender hun tilbage i rollen som Mimí. Selv om det ikke just går hende godt i La Bohème, er vejen derhen både smuk og gribende.

Lokale musikentusiaster vil muligvis også genkende en af de andre sangere på holdet. Jesper Buhl, der synger rollen som Alcindor, har flere gange undervist deltagerne på Unge Sangere.

La Bohème er som opera kendt af mange, og hvis indholdet ikke lige ringer, kan den ikoniske sætning »Så kold den lille hånd er« nævnes.

Musettes arie, hvor hun synger om alle de mænd der begærer hende, er nok også en melodi mange vil genkende, i hvert fald når man hører den.

Hos Operaen i Midten er det Helene Hvass-Hansen, der har rollen som Musette.

Opførelserne i RemisenBrande er arrangeret, så publikum sidder ved borde for at få følelsen af at være med på den café, hvor noget af handlingen foregår. Det betyder også at der er et begrænset antal pladser, hedder det i pressemeddelelsen.

Ud over de tre nævnte, er også Thomas Storm, Teit Kanstrup og Jakob Zethner på scenen.

Et orkester på syv musikere dirigeres af operachef Flemming Vistisen, mens operaen er instrueret af Anders Ahnfelt-Rønne.

Ordet er dit



Mere Brande