Tip os log ind
Sonja Oppenhagen og Henrik Koefoed vil skilles i kongrescentret.
Foto: Pr-foto

Kurt, Kirsten og skilsmissen

20. april 2019, 07.22

Herning Kan en skilsmisse genoplive et slidt ægteskab?

Det mener Sonja Oppenhagen og Henrik Koefoed i stykket »Kurt og Kirsten«, som Herning Teater præsenterer torsdag 25. april i kongrescentret.

Kurt og Kirsten er lykkelige. De falder på knæ for hinanden og lover hinanden højt og helligt at blive skilt efter 30 års ægteskab. De er enige om beslutningen. Boet skal deles og ringene returneres - og så skal de have taget et skilsmissebillede.

Men kan man overhovedet forlade hinanden efter 30 års samliv? Er der noget, der hedder lykkelige skilsmisser? Og kan man blive skilt for at genoplive ægteskabet?

Forestillingen Kurt og Kirsten har både tragedie og absurd komedie i sig og handler om kærlighed på godt og på ondt - og om at opdage hinanden påny.

Medvirkende er Sonja Oppenhagen og Henrik Koefoed, mens Jan Hertz har instrueret for Louise Schouw Teater.

Ordet er dit



Mere Kultur