Tip os
Fra åbningen af den udstilling i Kunstpakhuset, som nu præmieres. ?
Foto: Henrik Ole Jensen

Kunstfond præmierer udstilling i Ikast

Et friskt bud på det abstrakte maleri - kalder Statens Kunstfond udstillingen i Kunstpakhuset
09. februar 2018, 13.46

IKAST Kunstpakhuset kan pryde sig med endnu et kvalitetsstempel.

Statens Kunstfond meddeler nu, at Kunstpakhusets nuværende udstilling, »Geometric Behavior«, præmieres.

Det sker ved at udstillingens kurator (ansvarlig for udstillingen, red.), Katrine Hvid, som også selv er en af kunsterne, præmieres med 30.000 kroner for sit initiativ og arbejdet med formidlingen af udstillingen.

Statens Kunstfond begrunder præmieringen således:

- Den aktuelle udstilling i Kunstpakhuset Ikast er et frisk pust på en grå vinterdag. Otte kunstneres forskellige tilgange til abstrakt maleri er præsenteret i en energiladet værksammensætning i Kunstpakhusets fine udstillingsrum, skriver de i en pressemeddelelse.

De otte kunstnere er fire danske og fire New York baserede kunstnere: Milena Bonifacini (DK), Martha Clippinger (US), Jesper Dyrehauge (DK/Berlin), Elise Ferguson (US), Katrine Hvid (DK), Douglas Melini (US), Bodil Nielsen (DK) og Gary Petersen (US).

Udstillingens kurator Katrine Hvid modtager en præmiering fra Statens Kunstfond for det friske initiativ og den overbevisende præsentation af egne og kollegers værker.

Statens Kunstfond uddeler præmieringer til kunstnere uansøgt, som har skabt et værk eller en udstilling af særlig høj kunstnerisk kvalitet.

Udstillingen kan ses indtil 25. februar.

Ordet er dit



Mere Kultur