Tip os
Kristian Gjessing vender tilbage til håndboldbanen.
Foto: Tom Laursen

Kristian Gjessing gør comeback i HC Midtjylland

Snart 40-årige Kristian Gjessing har sagt ja til at hjælpe sin gamle klub i resten af sæsonen
11. januar 2018, 19.02

Håndbold Et opsigtsvækkende comeback er undervejs i HC Midtjylland.

På torsdagens stormøde i MCH's runde hal, hvor HCM havde inviteret ervervsfolk og andre potentielle sponsorer for at finde den lille million kroner, der mangler i kassen, fortalte klubbens formand, Thomas Hintze, at Kristian Gjessing har sagt ja til at hjælpe klubben i resten af sæsonen.

Forsvarsspecialisten og bagspilleren Gjessing, der fylder 40 år 15. januar, stoppede ellers karrieren efter sidste sæson, men nu, hvor HCM har solgt den norske stregspiller Besard Hakaj til Århus Håndbold, træder Kristian Gjessing til.

- Han kommer til at hjælpe os, når og hvis det bliver nødvendigt, siger Thomas Hintze, der dog ikke umiddelbart regner med, at Kristian Gjessing kommer til at få en nøglerolle på holdet.

- Vi har stadig Jacob Østergaard og unge Oliver Bondrop i forsvaret og på stregen, men vi er rigtigt glade for, at Kristian vil hjælpe os, siger Thomas Hintze.

Ordet er dit



Mere Sport