Tip os
Morten Messerschmidt.

Kriminelle udlændinge kan ånde lettet op

03. maj 2018, 13.15

Det er ikke så ofte, at mine forslag får bred politisk opbakning. Men én af de dage, jeg vil huske, er 14.juli 2016, hvor et bredt udsnit af kollegaer på Christiansborg faktisk bakkede op om mit forslag om at ændre menneskerettighedskonventionen. LAs Christina Egelund fastslog som udlændingeordfører, at »der er et stærkt behov for at få moderniseret og revideret Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og formandskabet er en fin anledning for Danmark til at stille sig i spidsen«. De konservatives Mette Abildgaard erklærede sig »meget åben« for en ændring af konventionen, ligesom Marcus Knuth (V) tilsluttede sig med ordene: »Vi mener, at konventionen på et tidspunkt skal moderniseres og især den del, der handler om at kunne udvise kriminelle udlændinge«. End ikke socialdemokraterne var afvisende.

Denne villighed skyldtes først og fremmest de mange afgørelser, der forhindrer os i at smide kriminelle udlændinge ud af landet. Det er simpelthen utåleligt, når hærdede kriminelle får lov at blive i landet, fordi de kan påstå at have en familiær interesse heri. Hvorfor skal deres familieforhold været hævet over danskernes tryghed, sikkerhed og ret til at være herre i eget hus?

I dag knap to år senere er vi så på den anden side af det danske Europaråds-formandskab. Og regeringen har ikke fået ændret et komma i konventionen. Der er fortsat fuld mulighed for at tage sager til Strasbourg som en slags sidste appel; Levakovic og hans familie kan - sammen med utallige andre kriminelle udlændinge - ånde lettet op og fortsat blive i Danmark. Og især er det oprørende, at vi fortsat behandler domme, Danmark slet ikke er part i, som om de vedrørte os. Her vil regeringen måske sige, at det var det bedste resultat, de kunne komme igennem med. Det forstår jeg godt. Efter ni år i EU-parlamentet ved jeg fuldt ud, hvor svær international politik kan være.

Men sagen er, at der stadig er meget, vi kan gøre nationalt - helt uden om de andre lande. Det kræver bare, at Folketinget vil det. Og når jeg læser de bramfrie udtalelser fra 2016, har jeg svært ved at forstå, hvorfor et samlet Folketing - uden om Dansk Folkeparti - ramte den forkerte knap, da man for blot et halvt år stemte om konventionens forrang for dansk ret.

Det ville ikke ændre konventionen. Men det ville ændre dens betydning, sådan at Danmark ikke længere skulle ligge under for domme, som afsiges over andre lande. Hvorfor skal en dom, der er faldet over Belgien, hvor ingen af parterne er danske (som Paposhvili), ændre dansk udlændingepolitik? Hvorfor bøjer Folketinget nakken og accepterer en retstilstand, der strider mod dansk ret? I flere andre europarådslande følger man kun de domme, der vedrører landet selv. Mig bekendt har det ikke sat dem i synderligt dårligt lys. Så hvorfor gør Danmark ikke det samme?

Det er som om, Folketinget slet ikke vil leve op til deres ord. Endog Justitsministeriet modarbejder, at vi kan få indsigt i, hvordan egentlig menneskerettighedsdommerne nede i Strasbourg kommer frem til deres stadig mere kulørte resultater - som altså har betydning for Danmark, hvadend vi er parter i sagerne eller ej. På gentagne foranledninger har Justitsministeren nægtet at udlevere den vejledning, der gælder for EMD's dommere i forbindelse med sagsbehandling og voteringsform, til Folketingets medlemmer. Også i regeringen anser man åbenbart Strasbourg-domstolen hævet over Folketinget. Det er forstemmende.

Ordet er dit