Tip os log ind

Krarup tilfreds med fjernvarme-afgørelse

Fjernvarmekunder skal over de næste mange år betale i alt 282 millioner kroner ekstra. Pengene må dog ikke give urimelige prisstigninger hos forbrugerne
28. juni 2012, 11.31

Fjernvarmen i Herning bliver dyrere. Det står fast, efter at Energitilsynet i denne uge fastslog, at EGJ Varme må opkræve i alt 282 millioner kroner hos forbrugerne.

Ikke urimelige stigninger

Energitilsynet sagde dog samtidig, at pengene ikke må opkræves på en måde, der giver urimelige prisstigninger.

De mange millioner kroner skal dække forrentning, altså renteindtægter, på den indskudkapital, der er i fjernvarmeselskabet for perioden 2003, hvor Herning Kommune solgte de fleste af sine aktier i EGJ Varme, og frem til 2010.

Tilfreds borgmester

I Herning Kommune er borgmester Lars Krarup (V) tilfreds med, at der ikke bliver tale om store prisstigninger.

- Jeg kan se, at formanden for tilsynet udtaler, at det ikke må føre til betydelige prisstigninger for varmeforbrugerne, og det er helt på linje med det vi har sagt, siger borgmesteren.

Der er i dag møde i det kommunale økonomi- og erhvervsudvalg, hvor politikerne vil diskutere kommunens videre fremfærd.

Ordet er dit