Tip os log ind
Foto: Flemming Hansen

Kran brød i brand i Gødstrup

16. april 2019, 07.31

GØDSTRUP Tidligt tirsdag morgen brød en stor kran i brand på byggepladsen ved det nye supersygehus i Gødstrup.

Det var forbipasserende, der ringede 112, så alarmen gik hos Brand & Redning MidtVest klokken 05.54.

Da brandfolkene kom frem, var kranen helt overtændt med store flammer. Det fortæller indsatsleder Lars Stensbjerg.

Kranen stod ikke til at redde, og motordelen er nu helt udbrændt.

Der var ikke risiko for, at branden kunne sprede sig til resten af byggepladsen.

Ingen personer var i fare, da arbejdet ikke var startet på tidligt på morgenen.

Ordet er dit



Mere 112