Tip os log ind
Foto: Martin Ballund

Knallertfører fik flere brud ved sammenstød med bil i Hammerum

05. november 2018, 11.17

Hammerum En 16-årig dreng fra Ikast blev i går kørt til behandling på Skejby Sygehus i Aarhus, efter at han var kørt galt på knallert på Hammerum Hovedgade.

Han skulle have fået brud på bækkenet og det ene lårben efter et sammenstød med en bil, da bilisten skulle svinge til højre fra Hammerum Hovedgade ind på Agerskovvej.

Politiet oplyser, at den 16-årige dreng havde en passager bagpå knallerten, som var blevet såkaldt »konstruktivt ændret«, så den kunne køre hurtigere end den tilladte hastighed.

Det kan have været medvirkende årsag til, at den 56-årige mand fra Hammerum, som førte bilen, overså knallerten.

Passageren på knallerten er 15 år og fra Ikast. Der er ikke oplysninger om, at han skulle være kommet til skade, men politiet fortæller, at han ikke bar styrthjelm.

Ordet er dit



Mere 112