Tip os log ind
Kenneth Andersen (i.m.) blev onsdag eftermiddag præsenteret på et pressemøde på MCH Arena som ny FCM-træner.
Foto: Henrik Ole Jensen

Kenneth Andersen er præsenteret som ny FCM-træner

På et pressemøde onsdag blev Kenneth Andersen præsenteret som afløser for Jess Thorup
10. oktober 2018, 15.35

fodbold Jess Thorup er fortid i FC Midtjylland. Efter lidt over tre år som cheftræner, tiltræder han nu i belgiske Gent.

Det betyder, at »ulvene« skal have en ny cheftræner. Den nye træner, Kenneth Andersen, blev onsdag præsenteret på et pressemøde på MCH Arena. Samtidig holdt Gent pressemøde i Belgien, hvor de præsenterede Jess Thorup.

Kenneth Andersen har skrevet under på en treårig kontrakt som cheftræner. Kristian Bach Bak og Brian Priske fortsætter som assistenttrænere under den nye chef.

Kenneth Andersen har stået i spidsen for klubbens U19-hold i sammenlagt 10 år fordelt over to omgange og vundet fem danske mesterskaber.

Det er endnu ikke afklaret, hvem der afløser Kenneth Andersen som træner for det succesfulde U19-mandskab.

I vinduet herunder kan du genlæse Folkebladets liveblog fra pressemødet på MCH Arena.

Live Blog FCM præsenterer ny træner
 

Kenneth Andersen

Født 23. oktober 1967 i Stenstrup på Fyn (50 år)

Bor i Ikast med hustruen Mette. Sammen har de døtrene Mie (20 år) og Malou (19 år)

Træneruddannelse: UEFA Pro-licens

Trænerkarriere:

Stenstrup IF, ungdom -1988

Vejle Boldklub, ungdom 1988-90

Nr. Aaby, assistenttræner 1990-92

Vejle Boldklub, U17 og U19 1992-96

Billund IF, ungdom 1996-99

Kolding, U19-træner 1999-01

Billund IF, serie 1-træner 2001-04

FC Midtjylland, Scout og morgentræning 2004

FC Midtjylland, U19-træner 2005-07

FC Midtjylland, ITU-træner og Top A-træner 2007-11

FC Midtjylland, assistenttræner i Superligaen 2008-09

FC Midtjylland, U19-træner 2011-18

FC Midtjylland, cheftræner i Superligaen 2018-

Udvalgte meritter:

Fem gange dansk U19-mester (2005, 2006, 2014/15, 2015/16 og 2017/18)

Vinder af Spax Cup i Tyskland 2017

Vinder af Chivas Cup i Mexico 2016

Vinder af Torneo Bellinzona i Schweiz 2015

Ottendedelsfinale i UEFA Youth League 2015-16

Ordet er dit



Mere Sport