Tip os log ind
Helen Sørensen.

Keine Hexerie, nur Behändigkeit

19. februar 2019, 11.00

SKOLER Søren Gade fra Venstre udtaler i forbindelse med sundhedsreformen, at der ikke er meget »forretning i, at drive ambulancekørsel, lægebil-ordning mv. i Lemvig området«. Og lige præcis derfor er det ikke en god idé at lade sundheden forvalte med demokratisk kontrol, som regionerne er garanter for sker.

Men hvad nu, hvis en kommune synes at have glemt denne forudsætning og mere tenderer at kigge på driften som en »forretning«.

Jeg kan inspireret af Gade sige, at der ikke er meget forretning i at drive f.eks. »Skarrild Skole«. Forretningsprincippet skal som bekendt ikke være styrende i kommuners drift af folkeskolerne. Dog må man sige, at det i Herning Kommunes styringsmodeller kunne se ud, som om forretningstankegangen alligevel spiller en ret stor rolle.

I denne uge behandler børne-og familieudvalget en ny resurse-styringsmodel på folkeskoleområdet.

Folkeskolelovens omdrejningspunkt er, at alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolelovens bestemmelser i forhold til fagene og fagområder relaterer til en organisering i klasser fra 0. til og med 9. klasse.

På trods heraf spiller klassen ingen rolle i den foreslåede tildelingsmodel. I stedet skal der primært tildeles penge pr. elev.

En nyskabelse er det, at skolerne skal have udmøntet 100.000 pr. elev med særlige behov. Det sidste er led i det, man kalder en incitamentsstruktur, som betyder, at skolen skal se, om den kan tilbyde et godt skoleforløb for en elev med særlige behov. Tanken bag er, at det vil forhindre, at der sker stigende forbrug af økonomi til specialundervisning af den, set med kommunale briller, for dyre slags.

Kan skolen ikke lave et tilbud og i stedet finder, at en specialklasse vil være bedre for eleven, skal skolen sende 100.000 med eleven. Keine Hexerei nur Behändigkeit.

Tilbage til »forretningsmodellen«. Herning er karakteriseret ved at have meget varierede skole-størrelser på folkeskoleområdet. Fra den mindste selvstændige skole i Sinding-Ørre med 61 elever og til den største af slagsen, som er Lind skole med 666 elever. (Kilde: Baggrundsdata i bilag til udvalgsbehandlingen onsdag 20/2 2019 - bilag side 3 af 15 »Skolernes Elevtal«).

Det er logik for perlehøns, at en styringsmodel, som deler sol og vind lige med de varierede skolestørrelser, er svær at lave. Og nok nærmest umulig at kreere på ligeværdige vilkår med de nuværende økonomiske rammer, som byrådet stiller til rådighed for undervisningen i Herning.

Herningegnens Lærerforening vil gerne pege på følgende, som vigtigt i en ny styringsmodel:

- Klassen skal være et af de bærende principper i modellen sammen med elevtallet

- Folkeskoleloven skal kunne overholdes på alle skoler uanset størrelse

- Undervisningen for den enkelte elev skal, uanset skolestørrelse, kunne være rimelig ensartet

- En eksklusionstakst på 100.000 kan kalde mere på købmandstankegang end pædagogisk tankegang i et skolevæsen, hvor pengeposen til undervisningsdelen bliver mindre og mindre.

Dette bør tages med i betragtning.

Ordet er dit



Mere Debat