Tip os log ind
Jens Ove Kjeldsen.

Kandidat-testen er ikke den vigtigste informationskilde

16. april 2019, 11.40

KANDIDATER I et læserbrev forrige fredag nævner Niels Henrik Wyke irettesættende overfor Poul Sloth Pedersen, at det er mere vigtigt at kigge på, hvad de enkelte partier står for end på, hvor enig man er med enkelte kandidaters lidt afvigende synspunkter i en kandidattest. Det er jeg helt enig i og det er min gode ven PSP også.

Jeg har jævnligt som folketingskandidat for KD mødt andre partiers kandidater, hvor en stor del af deres personlige mærkesager var væsentligt anderledes end deres partis vigtigste mærkesager og anderledes end partiets førte politik. Derfor kan det være farligt at stemme på den kandidat, som man i en kandidattest er mest enig med, hvis man ikke har undersøgt og sikret sig, at kandidaten er i et parti, som i sin inderkreds vil arbejde for det, som kandidaten vil.

De centrale mærkesager vil man normalt kunne finde på partiernes hjemmesider. For KD's vedkommende er det på: www.KD.dk

At der i læserbrevet anvendes nedsættende sprogbrug både overfor en debatredaktør og overfor KD's dygtige næstformand tager jeg derimod klart afstand fra.

Ordet er dit



Mere Debat