Tip os log ind
Der er flere jubilæer at fejre, når Sko og Torp giver koncert i RemisenBrande.
Foto: Pr-foto

Jubilæumsduo i Remisen

Sko og Torp kommer forbi onsdag 22. maj
15. maj 2019, 15.28

brande Når Sko og Torp onsdag 22. maj besøger Remisen­Brande, fejrer gruppen både sit eget og deres trofaste guitarist Morten Woods' mangeårige jubilæum på landevejene.

Sko og Torp kan i år nemlig fejre 30-årsjubilæum på vejene rundt om i Danmark.

Til koncerten i RemisenBrande medbringer bandet deres nye, syvende album ­»Heaven is on our side« fra 2018 og selvfølgelig hits som »On A Long Lonely Night«.

Syvende album

Det er bandets syvende album i alt og det første siden After Hours fra 2016.

- Det nye album er noget andet end de seneste plader, vi har udgivet, udtaler duoen i en pressemeddelelse.

- Vi har en følelse af at have ryddet op og er gået i gang med noget nyt. Det er, som om vi nærmest er startet på en frisk, og derfor minder den nye plade på nogle måder om vores første, afslører Søren Sko og sætter ord som frisk, moderne og lettere dansant på pladen.

Hårdt arbejde, en særlig stamina og navnlig respekt for sit publikum er hemmeligheden bag et langt og succesrigt liv på landevejen, for det kræver en del at være et af landets mest turnerende bands gennem de sidste mange år, og det er Sko og Torp med 80-90 koncerter om året hvert år.

Søren Sko og Palle Torp elsker at optræde, og på jubilæumsturnéen bliver Sko og Torp som altid flankeret af guitaristen Morten Woods, der kan fejre sit eget 20-årsjubilæum med Sko og Torp.

Ordet er dit



Mere Brande