Tip os

Jeg tror ikke på nogen voldsom indvandring

05. februar 2018, 12.45

TILKNYTNINGSKRAV Replik til Flemming Larsens klumme i fredagsavisen, »Hvis man vil have ballade ...«

I sin klumme, »Set fra min stol«, skriver Flemming Larsen, at han ikke kan forstå, hvorfor Østre Landsret har kontaktet EU-Domstolen i en sag om tyrkere og tilknytningskravet i udlændingeloven. Men jeg skal da gerne forsøge at gøre ham lidt klogere på det.

Det er sådan, at hvis en national domstol er i tvivl om fortolkningen af en EU-retsakt, så er den nationale domstol faktisk forpligtet til at spørge EU-Domstolen, idet EU-Domstolen har enekompetence til at fortolke EU-ret.

Det fremgår af de gældende traktater, og det er ud fra det, at Landsretten har ageret. Kammeradvokatens rolle er i de her sager alene at finde tidligere afgørelser fra EU-Domstolen, som man mener er dækkende (såfremt der findes sådanne afgørelser) samt andre EU-retsakter, som kan bruges.

Kammeradvokaten har desværre en tendens til at gå skridtet videre og simpelthen forhindre de nationale domstole i at tage tvivlsspørgsmål videre til EU-Domstolen. Her går Kammeradvokaten faktisk ud over sin kompetence. For han må ikke hindre de nationale domstole i at rette henvendelse til EU-Domstolen.

Men det er samtidig klart, at hvis der allerede ligger afgørelser fra tidligere præjudicielle sager ved EU-Domstolen, som læner sig op ad det spørgsmål, som den nationale domstol står med, så må Kammeradvokaten gerne sige, at der ligger noget her, vi kan tage udgangspunkt i. Og dermed undgå at sende sagerne videre til EU-Domstolen, hvis den i det store hele allerede har besvaret spørgsmålet fyldestgørende.

Man kan så spørge sig selv i sagen her, om EU-Domstolen har tidligere afgørelser, som er dækkende for Østre Landsrets spørgsmål. Det mener jeg ikke foreligger. Først og fremmest fordi ingen andre EU-lande i deres nationale udlændingelov eller anden lovgivning har et tilknytningskrav, som det danske. Derfor havde Østre Landsret ikke anden mulighed end at spørge EU-Domstolen, om det danske tilknytningskrav er konform med associeringsaftalen med Tyrkiet.

Jeg forstår udmærket godt din grundlæggende undren. For tilknytningskravet blev oprindeligt skabt for at begrænse kædeindvandring fra Pakistan og Tyrkiet. Og den har haft den ønskede effekt. Men selv da man skabte tilknytningskravet i 2002, eksisterede associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet, og den er vi bundet af, uanset retsforbehold. Så man har udmærket vidst, at der er en procesrisiko ved at indføre kravet.

Er det så enhver tyrkisk statsborger, som er omfattet af associeringsaftalen? Nej, det er det ikke, så det bliver ikke sådan, at vi kommer til at opleve en situation, som i efteråret 2015, bare med tyrkisk oprindelse. Rettighederne til fri bevægelighed i EU gælder alene for tyrkiske arbejdstagere og deres respektive familier. De nyder stort set de samme rettigheder, som en unionsborger. Således kan herboende tyrkere på overførselsindkomst, f.eks. pension, ikke drage nytte af aftalen. Og det begrænser alligevel indvandringen en del. Jeg tror derfor ikke, at der vil blive så voldsom indvandring, som medierne har estimeret de seneste dage.

Ordet er dit