Tip os log ind
Værsgo at spis.
Foto: Laila Kempel

Insekter som hverdagsmad

Foredrag på Brande Bibliotek om alternative fødekilder
23. marts 2018, 11.53

brande Insekter som dagligmad, vækker endnu ikke den store jubel hos særlig mange mennesker. Men ikke desto mindre er insekterne den bæredygtige vej frem, mener forskere. Mads Friche fra Hejmdal Entofarm, en af de første danske virksomheder inden for insektproduktion, kommer på besøg på Brande Bibliotek torsdag 12 april.

Han fortæller om, hvad der fik ham til at medvirke til opstarten af deres virksomhed. Hvorfor man bør spise insekter, og hvordan fremtiden ser ud for insekter som fødevarer i Danmark og resten af Europa.

I januar har Fødevarestyrelsen har givet Hejmdal Entofarm godkendelse til, at de må sælge af melormene fra egen produktion til menneskeføde.

Græshopper på gaflen

Nu handler det så »bare« om, at forbrugeren vænner sig til at spise insekter. En undersøgelse fra Aarhus Universitet viser at næsten en tredjedel af de danske forbrugere vil være villige til at putte græshopper, fårekyllinger eller melorme på middagstallerkenen. En anden tredjedel var direkte imod at spise insekter.

Gruppen der går ind for at spise insekterne, ser helst at disse er forarbejdede og indgår i de produkter de skal spise, som f.eks. insektmel.

De er ikke interesserede i at se hele insekter i deres mad. Emballagen har også en betydning, fortæller de adspurgte.

De vil være mindre tilbøjelige til at spise insekterne, hvis de er afbildedet på pakken.

Ordet er dit



Mere Brande