VILDBJERG Det blev ikke Juliane Overgaard fra Vildbjerg, der blev valgt til ny formand i landsorganisationen Skole og Forældre i forbindelse med landsmødet i Nyborg i weekenden.
Juliane Overgaard stillede op til formandsposten efter Mette With Hagensen, der stoppede efter seks år, men på landsmødet var det den hidtidige næstformand, Rasmus Edelberg, der blev valgt som ny formand.
Juliane Overgaard oplyser til Herning Folkeblad, at hun nu vil gå efter næstformandsposten, som vælges i januar på det første hovedbestyrelsesmøde.