Tip os log ind
  • 1/: Herning Folkeblad har været i Sunds for at få svar på, hvordan ser borgerne egentlig byen i år 2030?
    Foto: Flemming Hansen
  • 1/: Gitte Møgelmose, Sunds: - Byen er, hvor den plejer at være, som en forstad til Herning - en god forstad, som har meget at sige. Der er stor politisk aktivitet, men der mangler en svømmehal. Byen skal blive ved med at være en by med sammenhold og nærvær. Det er et godt sted for børnefamilier. Det er trygt, og det var en af grundene til, at vi flyttede fra Herning til Sunds. Det er et godt sted.
  • 1/: Helge Andersen, Sunds: - Jeg håber stadig, at det er et samfund, hvor man kommer hinanden ved. Når vi går turene i Pyrenæerne, siger alle: Bonjour! Goddag! Alle hilser på hinanden. Hvis vi går tur om Sunds Sø, er der ingen, som siger noget. Man skal bakke hinanden op. Fællesskabet kræver samarbejde. Man skal også være opmærksom på, at der skal være rekreative arealer mellem bebyggelsen.
  • 1/: Martin Andresen, Sunds: - Jeg synes, at det drejer sig for meget om Herning, Herning, Herning. De omkringliggende byer bliver syltet og slagtet. Det er for kortsigtet at få VM i ishockey til kommunen. Man skal tænke langsigtet. Sunds skulle fokusere på noget af det, den er god til og eventuelt få lavet et floorballcenter på regionsplan.
  • 1/: Sebastian Brøchner, Sunds: - Jeg tror, at Sunds bliver større. Vi kommer til at bygge tættere på Herning. Vi skal være kendt for vores erhvervsliv, og der kommer flere butikker til, fordi byen vokser. Der er ikke så meget for de unge. Jeg håber, at vi får et godt erhvervsliv, så de unge kan få en uddannelse og have mange muligheder for at få praktikpladser.
  • 1/: Henrik Knudsen, Sunds: - Sunds vil være meget større, end den er i dag. Der er et sammenhold, og der er alt for de unge inden for sport. Der er også gode skoler. Jeg kunne godt tænke mig et større område med fælles strand ned til søen, og jeg synes, at det ville være synd, hvis vi ikke havde campingpladsen. Det er hyggeligt og er med til at trække turister til.

Hvordan ser du Sunds i år 2030?

26. marts 2018, 07.37

Sunds I dissee uger ser Herning Folkeblad nærmere på vores lokalområdes udfordringer, perspektiver, ønsker og muligheder de næste 10-20 år.

Denne gang er turen kommet til Sunds. Sunds er med sine godt 4000 indbyggere en af de større byer i Herning Kommune. Byen er blandt andet kendt for Sunds Sø, kirken og et aktivt fritidsliv, og ved seneste kommunalvalg blev fire kandidater fra Sunds valgt ind i byrådet. Byen har et multicenter som omdrejningspunkt for mange af foreningslivets aktiviteter, og når nye borgere overvejer at flytte til Sunds, kan de blandt andet notere sig, at der er to skoler og tre dagligvarebutikker i byen. Men mangler der noget? Føler borgerne sig oversete i den store helhed, der hedder Herning Kommune? Og hvad skal gøre Sunds attraktiv i fremtiden? Herning Folkeblad har været i Sunds for at få svar på disse spørgsmål, for hvordan ser borgerne egentlig byen i år 2030

Vi har spurgt nogle af borgerne, hvordan de ser fremtiden for byen.

Klik på billederne øverst for at se deres svar.

Ordet er dit



Mere Sunds