Tip os log ind
  • 1/: Magnus Mørup, 8.b, Kibæk Skole: - Det gør jeg syv gange om ugen. Det er vigtigt at spise sammen, fordi man får snakket om, hvad man har lavet i løbet af dagen. Næsten alle går til sport hjemme hos os- jeg går til fodbold, håndbold og hiphop. Så vi indretter aftensmaden efter, hvornår vi er hjemme, så vi kan spise sammen.
  • 1/: Emil Vind Dahl, Kibæk Skole, 6.a, Kibæk Skole: - Syv gange om ugen. Det er det eneste tidspunkt på dagen, hvor vi er samlet. Min lillesøster og jeg dyrker sport hver eneste onsdag, så vi får det til at passe med, at vi spiser, når vi kommer hjem. Jeg kan godt lide at spise med familien og synes, at det er kedeligt at spise selv.
  • 1/: Christoffer Bunde Kongstad, 9.A, Kibæk Skole: - Vi spiser sammen alle ugens dage. Enten er det før eller efter sport. Det gør vi, fordi det er hyggeligt, og fordi vi får snakket sammen, når vi spiser. Vi får noget kvalitetstid sammen og får snakket om, hvad vi hver især har lavet i løbet af dagen.
  • 1/: Filuca Breiner Søgaard, 6,A, Kibæk Skole: - Vi spiser tit aftensmad sammen, men der er nogle få dage om ugen, hvor vi ikke spiser sammen. Jeg tror, at det er to dage, hvor vi ikke gør det på grund af sport. Der plejer jeg selv at spise, og så er det tit med iPad'en foran mig. Men det er mere hyggeligt at spise sammen med familien, fordi vi så får snakket om, hvad der er sket i løbet af dagen.
  • 1/: Caroline Bang Rasmussen, lærervikar, Kibæk Skole: - Vi spiser sammen en til to gange om ugen hjemme hos os. Jeg går til en masse sport, min far rejser, og min mor er til møder, så det bliver kun få gange om ugen, at vi spiser aftensmad sammen. Enten er det mig eller min lillesøster, der laver mad de dage, og så tager vi det, når vi kommer hjem. Det er hyggeligt at spise sammen, da vi ikke ser hinanden så meget i hverdagen, så det er megafedt, når vi endelig har tid til at spise sammen.
  • 1/: Line Maria Renberg Christensen, administrativ koordinator, Kibæk Skole: - Jeg vil tro, at seks ud af syv dage gør vi det. Der er en dag, hvor min datter og jeg går til spinning og badminton, og der spiser vi ikke sammen med resten af familien. De andre går til sport de andre dage, men så får vi det til at passe ind, så vi spiser sammen. For mig er det vigtigt at samles omkring aftensmaden på grund af fællesskabet, sammenholdet og roen. Vi sidder ned og får en fornuftssnak. Hjemme hos os må man ikke have sin mobiltelefon med ved bordet, og vi har en bødekasse, hvis telefonen »siger« noget. Bødekassen går ud på, at man ikke må få sin mobil i et døgn, hvis den bimler under aftensmaden. Det, syntes børnene i begyndelsen, var lidt for skrapt, så vi blev enige om, at de måtte købe den for fem kroner for et døgn. Det er nu kun sket en enkelt gang, så der er ikke mange penge i kassen. Vi prioriterer aftensmaden, fordi vi har »run« nok på i hverdagen med fire børn på 6, 8, 11 og 12 år og to voksne med fuldstidsarbejde, og vi bor på landet, så børnene skal køres til alt.

Hvor tit spiser du aftensmad med familien?

16. april 2019, 09.27

Allerede abonnent? Log ind her




Mere Kibæk