Tip os log ind

Hvor er dine 10 års erfaring og alle dine 12-taller?

03. oktober 2018, 11.55

Jobansøgninger I juni færdiggjorde jeg jurastudiet på Odense universitet. Stolt, glad og lettet gik jeg ud fra det sidste eksamenslokale med et 10-tal i mit speciale og en tro på, at jobbet ventede lige om hjørnet.

Jeg havde gjort, hvad jeg skulle, jeg havde fået ok karakterer, jeg havde taget et praktikophold i Wien på den danske ambassade, og jeg havde haft studiejob på Lego i halvandet år. Jeg synes nu egentlig selv, jeg var en rimelig god kandidat i forhold til mange andre nyuddannede, som måske ikke har haft studiejob eller praktikophold.

Jeg tog grusomt fejl. Jeg har sendt 67 ansøgninger på tre måneder inden for det private og det offentlige. Responsen er ofte: Du lyder rigtig spændende og med gode kvalifikationer, men vi har valgt en med mere erfaring eller med bedre karakterer.

Det er her, jeg gerne vil sige lidt.

For det første: Jeg har erfaring, jeg har haft et fritidsjob/studiejob, siden jeg var 14. I en pølsevogn, et udvekslingsfirma, en svømmeklub og ved Lego. Jeg har masser af erfaring med oplæring, ansvar og kundeservice, mødeafholdelse, procesoptimering, it-systemer og så meget andet. Jeg har rejst verden rundt og snakker fire sprog. Jeg har masser af erfaring, bare ikke på det »rigtige« arbejdsmarked.

For det andet: Karakterer er et øjebliksbillede. Du har 20 minutter til at bevise, hvad du har lært på seks måneder, og hvis ikke du siger lige præcis det, som din lærer og censor gerne vil høre, så får man ikke 12. Men der glemmer man at kigge på, om eleven har evnen til at sammenholde informationen og bruge den i praksis, og ikke mindst om de kan tænke selvstændigt.

Min generation ligger under et enormt pres med 12-talspiger og karakterræs, krav om udlandserfaring og praktikpladser. Jurastudiet er normeret til 37-40 timer om ugen, herudover skal man have et studiejob, som ofte svarer til 15-20 timer ved siden af.

Så har man en arbejdsuge på minimum 52 timer om ugen og op til 60 timer. Det er mere, end hvad der forventes af en »voksen« med et »rigtigt« arbejde. Så hvorfor kaldes min generation for dovne?

Min generation kan så meget, som vi ikke får nogen som helst chance for at bevise. Vi har ekspertviden inden for digitale tiltag og SoMe, vi er vant til samarbejde på et helt anden plan, fordi det er påkrævet på studiet, vi falder ikke i den gængse rolle med »vi plejer at gøre«, for vi er vant til, at optimering går hurtigt, og vi skal sætte os ind i nye ting, og ikke mindst så er vi fulde af gå-på-mod.

Vi vil gerne arbejde. Vi har brugt fem år af vores liv på at uddanne os, og så vil vi jo også gerne bruge det, som vi har lært. Men det er svært, når man får afslag på afslag.

Så pointen med det her lille sure opstød er nok en opfordring til alle dem, som sidder og skal til at ansætte nogen i en stilling: Så tag dog en chance og indkald en nyuddannet til samtale. Vi kan mere, end I tror.

Ordet er dit