Tip os log ind
Erling Askjær Jørgensen.

Hvem betaler de offentligt ansattes løn?

09. marts 2018, 10.30

OVERENSKOMSTER De voldsomme lønkrav fra de offentligt ansatte giver behov for, at sammenhængene præciseres.Jeg er folkepensionist og har noteret mig, at folkepensionen fra 2017 til 2018 kun er steget omkring én procent. Men Bondo fremturer med noget, der ligner grådighed, og han forlanger 8,2 procent i lønstigning til de offentligt ansatte. Jeg kan meddele, at når vi folkepensionister går i supermarkedet eller køber benzin, så skal vi betale 100 procent det samme for varerne, som de offentligt ansatte skal.

Og arbejdstiden? Bondo vil opretholde, at de offentligt ansatte får løn, medens de holder spisepause. Dermed er de offentligt ansattes faktiske arbejdsuge på mindre end 34 timer.

I Sydkorea har man netop fået den ugentlige arbejdstid sat ned til 52 timer fra hidtil 68 timer. Og hvad rager arbejdstid i fjerne lande vi danskere? Jo, den danske produktionssektor konkurrerer med produktion i alle lande over hele verden. De offentligt ansattes alt for lave ugentlige arbejdstid har indvirkning på, hvad der sker i den private produktionssektor. Den alt for korte ugentlige arbejdstid medfører højere og højere priser på danske varer - også de varer, som de offentligt ansatte selv har brug for at købe.

Fakta er, at hvis der opnås en lønstigning på otte procent, vil det virke således, at hver gang de offentligt ansatte får 1000 kroner i ekstra bruttoløn, så vil indkomstskatten tage halvdelen. Så er det kun fire procents lønstigning, der reelt er opnået. Og statens nye store udgifter til de offentligt ansattes løn skal betales af alle skatteyderne og de offentligt ansatte barberer sig selv med de højere bruttolønninger.

Når de afsmittende virkninger er nået ud i produktionssektoren, får varerne også et ryk opad i pris. Alt i alt er det dumhed af værste skuffe at forlange så voldsomme lønstigninger. Og i alt er det urimeligt, at den faktiske ugentlige arbejdstid skal holdes nede på under 34 timer, når de »betalte« spisepauser er indregnet. Og dette oveni seks ugers ferie årligt og de mange »skæve« helligdage. Den ugentlige arbejdstid burde sættes op til 40 timer effektivt.

De offentligt ansatte kan risikere, at de selv engang bliver folkepensionister. Derfor burde deres første krav være sammen stigning til folkepensionister og til de offentligt ansatte. Det klogeste for alle offentligt ansatte ville være slet ikke at få højere bruttoløn, men derimod at få indkomstskatten nedsat, så man ad den vej fik en reallønsfremgang. Spiralen med højere og højere bruttoløn betyder, at alt, hvad det offentlige skal yde til vi ældre, til børn og unge og til de svageste grupper totalt bliver dyrere og dyrere for stat og kommuner at frembringe.

Bondo bør frafalde de ukloge og alt for grådige offentlige lønkrav, som i den sidste ende ikke vil gavne de offentlige lønmodtagere. Tværtimod. Løn til offentligt ansatte betales af skatteyderne og de offentligt ansatte er også skatteydere. Det, man gør, det ligner hunden, der forsøger at leve af at spise sin egen hale.

Ordet er dit