Tip os log ind
  • 1/: Dorthe Sørensen, instruktør/skuespiller: - Jeg har haft mine forældre med til Varde Sommerspil, hvor vi så »Midt om Natten«. Det var noget, jeg havde givet dem i fødselsdagsgave, fordi de godt kan lide Kim Larsen. Så sad vi der på et tæppe, og vi havde mad med. Det var en oplevelse, som vi alle sammen nød. ?
    Foto: Flemming Hansen
  • 1/: Frank Larsen, instruktør/skuespiller: - Jeg er vokset op i et hjem med musik og dans. Min far spillede på harmonika, og da jeg var en tre-fire år begyndte jeg at spille på skeer. Vi sang og dansede alle sammen, og der var altid musik og dans, når familie og venner var samlet. På mange måder har jeg brugt det, jeg fik med mig dengang. I enhver sammenhæng vil jeg gerne synge, og til fester skriver jeg sange. Derhjemme kører radioen altid.
  • 1/: Lis Madsen, instruktør: - Jeg kan huske, at da jeg var yngre, så var jeg henne med mine forældre og se dilettant-forestilling. Det var en årligt tilbagevendende begivenhed, og det var bare så hyggeligt. I dag er vi i min familie alle interesserede i teater og film, og vi skal snart se musicalen »Tarzan« i Fredericia. På mange måder kan man sige, at bolden ruller videre. Sådan noget skaber sammenhold. Vi bliver knyttet sammen, og det er noget, vi kan diskutere og dissekere. Det er godt som familie at have noget at dele.
  • 1/: Thomas Højgaard Jensen, skuespiller: - I min familie har vi altid været glade for Dirch Passer, og personligt har jeg altid været imponeret af ham og fascineret af hans baggrund. Hans film har altid været noget, vi kunne samles om. Det er nogle, vi hygger os med sammen at sidde og se. Der hjemme kører der også altid musik på anlægget.
  • 1/: Kirsten Sand, skuespiller: - Både min mor og far spillede dilettant, men selvom jeg er med i revyen, så er jeg ikke så god til at komme ud og opleve noget, men når jeg endelig kommer af sted, så er det fantastisk. Jeg kan huske, at da jeg var barn, der var der kun én kanal, og så var man indlagt til at se det, der nu blev sendt. Jeg kan huske, vi sammen så et engelsk program - »The good old days« hed det vist. Det handlede om engelsk teater. Det var hyggeligt, men jeg er sikker på, at hvis mine børn så det i dag, ville de nok tænke Gud fri mig vel, så I virkelig det.
  • 1/: Gitte Vinther, skuespiller: - Vi har været inde og se »Midt om natten«, og det var en rigtig god oplevelse. Det var en fælles oplevelse, hvor vi inden snakkede om vores forventninger til stykket, og bagefter snakkede vi om, hvordan det så havde været. Vi prøver at tage ind og opleve sådan noget engang i mellem, for det giver noget, at være fælles om et eller andet.

Hvad betyder kultur for din familie?

På torsdag er der premiere på Aulum Revy. Folkebladet har mødt skuespillere og instruktører til en snak om, hvad musik, teater og film betyder i deres familie
29. oktober 2018, 17.57

...

30 dages abonnement GRATIS - så kan du læse alt online indhold, læse e-avisen og få adgang til det elektroniske arkiv.

ja tak, lad mig prøve!

Allerede abonnent? Log ind




Mere Aulum