Tip os log ind
  • 1/: Mathias Kloster Madsen, ni år: - Jeg har tegnet min lillebror, min anden lillebror, mig selv, min mor og far og vores kat, og så har jeg tegnet min lillebror, som er død. Det var i 2015. Han var født med en hjertefejl og er oppe i himlen. Selvom han ikke er på jorden, er han stadig en del af familien. Når jeg tænker på familie, så tænker jeg både på den hårde del, som det med min lillebror, men også på det gode. Vi hygger meget. Min far arbejder på KL Auto, og nogle gange henter vi tomme flasker derovre og køber slik for panten. Mine forældre er ret søde. Min mindste lillebror har krøller, og alle synes, han er sød, og alle har ham som baggrund på deres telefon. Jeg er glad for, at han er populær. Det var jeg nok også dengang. Min anden lillebror er også ret sød. Vi spiller fodbold sammen.
  • 1/: Malou Sand Valin, ni år: - Jeg har tegnet min mor, far, mig selv, storebror og lillebror. Jeg synes, det er sjovt, når vi alle hygger i sofaen. Vi ser nogle gange film sammen, og vi har det sjovt. Jeg kan også godt blive uvenner med min storebror og lillebror. De skyder mig med Nerf Gun. Forleden råbte min storebror vildt højt, fordi han vandt i et spil. Det var irriterende. Min de er også søde. Min mor og far er nogle gange sure, men de er mest søde. De giver mig lov til at lege og sove. Jeg kan ikke forestille mig ikke at have en familie.
  • 1/: Aksel Haunstrup Møller, ni år: - Jeg har tegnet min mor, far, mig selv, mine to mindre søstre og min lillebror. Jeg leger rigtig godt med min lillebror. Jeg bærer rundt på ham og ser iPad med ham. Min ene lillesøster og mig bliver tit sure på hinanden. Vi er nok meget forskellige, men vi kan godt lide de samme ting. Min far er tit hjemme, og det er dejligt, for ellers skal vi være alene. Når begge forældre er hjemme, så hjælper de os. På et tidspunkt var min familie nede og se mig spille fodbold sammen med nogle rigtig dygtige fodboldspillere. Vi spillede fire kampe, og i en af dem spillede jeg dårligt. Så sagde min far, at jeg skulle spille mere vildt, og det hjalp.
  • 1/: Silje Weisbæk, ni år: - Jeg har tegnet min familie og en masse blomster, fordi min mor har så mange ude i haven. Jeg tvivlede lidt på, om jeg også skulle tegne min mors kæreste. Min lillebror og storebror leger meget sammen. De leger for vildt til mig, så jeg ser tv. Jeg kan godt lide min familie. For mig betyder min familie rigtig meget. Den giver minder. Det er rart at være alene sammen med min mor, for mine brødre kan godt være lidt irriterende. Det er også rigtig rart at være alene med min far, men vi kan ikke altid finde en dag at være sammen. Min far er sød og siger ja til rigtig mange ting, for eksempel at tage med i svømmehal.

Hvad betyder familie for dig?

28. oktober 2018, 11.57

Aulum Eleverne i 3.A har været så søde at hjælpe Herning Folkeblad med at tegne deres familie. De fik til opgave at tegne deres familie og gøre sig nogle...

30 dages abonnement GRATIS - så kan du læse alt online indhold, læse e-avisen og få adgang til det elektroniske arkiv.

ja tak, lad mig prøve!

Allerede abonnent? Log ind




Mere Aulum