Tip os log ind
Her er det gratis frokost i anledning af Ikast Kirkes 100-årsjubilæum.
Foto: Henrik Ole Jensen

Husker du kirkens fødselsdag?

06. juni 2017, 14.32

Ikast I disse dage fejres 25-årsjubilæet for Ikast Strøgcenter. Takket være overdækningen af byens handelsgade har der kunne holdes mange arrangementer året rundt - uanset vejret på den anden side af glastaget.

Redaktionen har kigget i arkiverne og bringer her i jubilæumsugerne et lille udsnit fra livet i Strøgcentret.

4. februar 2007 stod den på massivt rykind i Strøgcentret.

Det var udsigten til en omgang gratis frokost, der trak noget så gevaldigt i ikastboerne.

Maden blev serveret i anledning af at Ikast Kirke fyldte 100 år.

Der har været kirke i Ikast i over 800 år. Flere gange er kirken blevet restaureret og ombygget. I 1904 brændte kirken. I 1907 blev der indviet en ny kirke på tomten af den nedbrændte, og det er denne »nye« kirke, der havde jubilæum.

-tvn

Ordet er dit