Tip os log ind
Ejner Hessels afdeling i Herning inviterer til jubilæumsfest torsdag og frister med både lidt at spise og drikke, konkurrencer og jubilæumstilbud. ?
Foto: Henrik Ole Jensen

Hessel holder 50-årsfest i Herning

Ejner Hessels Herning-afdeling byder torsdag på jubilæumsfest med grillhygge
22. oktober 2018, 13.57

Jubilæum I år er det 50 år siden, at Ejner Hessel stiftede det, der skulle blive én af Danmarks største bilforhandlere med 22 afdelinger, over 1000 ansatte og hovedkontor i Brande.

Derfor har Ejner Hessel de seneste uger været på jubilæums-roadshow rundt i hele landet med en karavane af flotte biler og grillhygge. Karavanen har sidste stop i Herning torsdag 25. oktober, hvor eftermiddagen byder på grillpølser og jubilæumstilbud.

Afslutningen i Herning er ikke tilfældigt valgt, oplyser bilkoncernen i en pressemeddelelse. Det var nemlig i Herning, at stifteren Ejner Hessel i 1968 begyndte med salg af brugte lastbiler.

- Vi er utroligt stolte af den udvikling, vores forretning har gennemgået på de 50 år, siger Bjarne Hessel, der er administrerende direktør og stifterens søn, i pressemeddelelsen.

- Vi har altid arbejdet efter et princip om ordholdenhed og kvalitet, og det er stadig den røde tråd i vores hverdag den dag i dag, ligesom det var tilfældet i 1968, da Ejner Hessel gjorde sin første handel, tilføjer han.

Omsætter for 4,9 milliarder

Fra starten i 1968 med salg af brugte lastbiler udviklede det sig til også at omfatte salg og servicering af kraner, trailere og andet udstyr til vognmandsbranchen. I dag har bilforhandleren udvidet sortimentet og tilbyder både salg og service af person-, vare- og lastbiler. Særligt de seneste år har væksten taget fart.

- Vores succes har betydet, at vi fra 2014 til 2017 er gået fra at have 685 ansatte til i dag at være mere end 1000 fuldtidsansatte i 22 afdelinger. Vores engagerede medarbejdere, der alle arbejder efter princippet om ordholdenhed og kvalitet, er helt sikkert en af vores største styrker og grunden til, at det er gået os så godt, siger Bjarne Hessel

Ejner Hessel selv gik bort i 1990, men virksomheden blev videreført af de fire sønner Bjarne, Peder, Bent og Steen, som stadig er yderst synlig i dagligdagen. Med brødrenes ledelse har forretningen vist konstant fremgang, og i 2017 landede omsætningen på 4,9 milliarder kroner.

Ordet er dit



Mere Erhverv