Tip os
HCM-formand Thomas Hintze.
Foto: Flemming Hansen


HC Midtjylland begæres konkurs

Håndboldklubben bliver i skifteretten i dag begæret konkurs på grund af manglende udbetaling af løn, erfarer Herning Folkeblad
23. april 2018, 09.33

Håndbold HC Midtjylland er begæret konkurs, erfarer Herning Folkeblad fra flere uafhængige kilder.

Avisen har oplysninger om, at en af klubbens medarbejdere har begæret HC Midtjylland konkurs, og at der er retsmøde i skifteretten i Herning i dag.

Konkursbegæringen skyldes manglende udbetaling af løn. Ifølge Herning Folkeblads oplysninger har mindst én medarbejder ikke modtaget lønnen for marts måned.

HC Midtjyllands bestyrelsesformand, Thomas Hintze, bekræfter overfor Herning Folkeblad, at klubben skal i retten mandag eftermiddag. Ifølge Thomas Hintze drejer det sig dog primært om en gammel skattesag med den pågældende medarbejder.

- Det her betyder sandsynligvis, at vi ikke eksisterer mere efter retsmødet, siger Thomas Hintze til Herning Folkeblad.

HCM skal efter planen spille udekamp mod Ribe-Esbjerg i aften i nedrykningsspillet. Thomas Hintze fortæller, at spillerne måske vælger at gennemføre kampen af praktiske hensyn til værtsklubben.

Du kan læse mere om sagen i mandagens udgave af Herning Folkeblad og her på aoh.dk løbende.

Ordet er dit



Mere Sport