Tip os log ind
Foto: Martin Ballund

Hashklumper i underbukserne

05. februar 2019, 08.57

ikast Der var gevinst, da en politipatrulje søndag aften gik sig en tur i Strøgcentret i Ikast. Det skete kort før klokken 22, og her stødte betjentene på en lille flok unge mennesker, der havde vanskeligt ved at gøre rede for, hvorfor de gik rundt i centret.

En 19-årig mand blev peget ud og visiteret, og her fandt betjentene 28,9 gram hash på manden. Det ulovlige stof var fordelt på seks klumper, der var pakket ind i husholdningsfilm og opbevaret i underbukserne. Desuden stødte man på hele to telefoner samt 3000 kroner i kontanter på den unge mand. Han blev sigtet for salg af hash og kan se frem til et retsligt efterspil i sagen.

Ordet er dit



Mere 112