Tip os log ind
Ringkøbing får en ny kæmpe park med masser af natur og masser af oplevelser. Dette animerede billede bliver nu suppleret med lokale Hammerum-elevers ønsker.
Foto: Pressefoto

Hammerum-elever udvikler på millionprojekt

11. juli 2018, 09.11

hammerum 40 elever fra 7. årgang på Hammerum Skole har op til sommerferien arbejdet intenst med idéudvikling på det grønne millionprojekt »Naturkraft«.

De unge elevers kreative ideer vækker nu stor begejstring hos folkene bag »Naturkraft«, der er en kommende park i Ringkøbing med et anlægsbudget på 250 millioner kroner:

- Når eleverne foreslår, at der skal være oplevelser, færre regler og mere at prøve giver det stof til eftertanke. Det bekræfter os i, at vi er i gang med noget af det rigtige i vores arbejde med at udvikle »Naturkraft« til at blive et oplevelsescenter for naturens kræfter, siger Mette Hindkjær fra Naturkraft i en pressemeddelelse.

Eleverne skulle komme med bud på indholdet til parken, der efter de officielle planer bliver 50 hektar stor. Det trænede elevernes samarbejde og kreativitet, der førte til mange overraskende ideer. Med highlights som en prutte-vindmaskine, trampolin-flyvning og en helt ny version af spillet Twister skulle »Naturkraft« have nok at arbejde videre med.

Parken vil efter planen stå færdig i foråret 2020 og forventer derefter 200.000 besøgende årligt.

Ordet er dit



Mere Hammerum