Tip os log ind
Der var masser af flot gymnastik i Hammerum Hallen i lørdags. ?
Foto: Gymdanmark/ Janne Jelstad

Gymnaster invaderede Hammerum

28. februar 2018, 08.25

Hammerum Gjellerup Sdr. og GymDanmark holdt lørdag Gymnasternes Dag 2018 i Hammerum Hallen med over 1000 gymnaster, hvilket var rekord på Gymnasternes Dag i Midtjylland.

Der var deltagere fra hele Jylland, og det var både opvisningshold med op til 75 gymnaster og disciplin-specifikke opvisninger med sports-akrobatik, rope skipping og power tumbling.

På Gymnasternes Dag skal udøverne føle sig som noget særligt, og derfor var der spotlights, goodiebags, venskabsforeninger (heppere) og feedback på opvisningerne. Der var også indlagt pauser med salto-konkurrence og fællesdans for både publikum og gymnaster.

Gjellerup Sdr. havde samlet en hær af frivillige, der gennem hele dagen knoklede med redskabsslæb, lys og lyd, ballonport, rød løber og goodiebags.

Det er femte år, at GymDanmark holder Gymnasternes Dag i Midtjylland. Gymnasternes Dag finder også sted på Fyn 11. marts og på Sjælland 8. april.

Ordet er dit



Mere Herning