Tip os log ind
Flere grise flygtede ud af lastbilens anhænger efter trafikuheldet, der totalt spærrede Fjelstervangvej.
Foto: Flemming Hansen


Grisetransport væltet: Fjelstervangvej spærret

Lastbil væltede ved Kibæk. Politiet måtte jagte grise på mark
19. november 2018, 14.00

Kibæk Ved middagstid væltede en grisetransport på Fjelstervangvej ved Kibæk. 120 grise var om bord på lastbilen og anhængeren. Flere af grisene blev slået ihjel ved ulykken, og flere kvæstede grise måtte aflives af dyrlæger i timerne efter.

En håndfuld grise tog flugten ud på markerne i området, og dem måtte politiet efter bedste evne forsøge at indfange, mens to motorcykelbetjente spærrede Fjelstervangvej af i begge ender, så bilisterne ikke skulle drøne ind i hverken grise eller den væltede lastbil, der spærrede hele vejen.

Der var tydelige spor i rabatten efter hjulene på lastbilens anhænger, der havde fået fat i den sumpede grøft på den smalle vej, hvilket fik anhængeren til at vælte om på siden ude på marken, hvorved den trak lastbilen med sig ned på siden.

Vagthavende på stedet oplyser, at chaufføren slap med lidt smerter i det ene ben. Politiet oplyser også, at vejen vil være spæreret i mange timer. Først skulle de mange grise indfanges og enten aflives eller flyttes over en ny grisetransport. Det blev besværliggjort af, at taget af annhægeren skulle skæres af med vinkelsliber for at få dyrene på den øverste etage ud.

Herefter skal bilen bjærges på ret køl, og først sent i eftermiddag kan vejen genåbnes.

Ordet er dit



Mere 112