Tip os log ind
Vildbjerg Gospelkor.?
Foto: Privatofoto

Gospel for glæden

07. januar 2018, 14.19

VILDBJERG Vildbjerg Gospelkor er klar til at tage hul på en ny sæson med første øveaften onsdag 10. januar i Vildbjerg Kirke.

Koret består af cirka 40 sangglade mennesker i alle aldre under ledelse af Lydiah Wairimu, akkompagneret af pianist Henrik Tjagvad Madsen.

Der er ikke nogen optagelsesprøve til koret, så hvis man tænker, at det kunne være sjovt at prøve, hvad gospel er for en størrelse, så kan man enten kontakte en fra bestyrelsen, eller man kan bare møde op til en øveaften i kirken, oplyser Ulla Olesen, som selv både synger og er kasserer i koret.

- Gospel har ikke noget at gøre med, hvem der synger bedst. Der er plads til alle, som kan lide at synge og have det sjovt. Vi vægter det sociale meget højt og har altid kaffepause midtvejs i en øveaften, hvor der hygges og snakkes, fortæller hun.

Ulla Olesen oplyser, at der ikke er noget krav om, at man skal kunne læse noder eller have sunget i et kor tidligere: Alle er velkomne til at møde op og prøve, hvad gospelkoret er for noget.

Ordet er dit