Tip os log ind
Foto: Christian Sjurman

Glemte at lufte ud: Frygtede udslip af gas midt i Herning

18. januar 2019, 09.47

HERNING Torsdag eftermiddag ved 18-tiden blev Brand & Redning MidtVest kaldt til Bredgade 46 i Herning.

Her havde de ansatte på et kontor ringet 112, fordi de mente, at der lugtede af gas i bygningen.

- Der er jo en del restauranter i den del af byen med store oplag af gas, så vi kontrollerede ejendommen med den fintfølende detektor for gas, vi har, fortæller indsatsleder Peter Kristensen.

Det var dog falsk alarm. Der var ingen gas i bygningen.

Lugten i kontoret kom fra meget varm elektronik og »der var lidt indelukket i kontoret«, som Peter Kristensen siger det.

Brandfolkene bad kontorets ansatte slukke for al elektronik og lufte godt ud.

Ordet er dit



Mere 112