Tip os log ind
Foto: Martin Ballund

Gerningsmand hurtigt snuppet efter kniv-røveri i Herning

7-Eleven i Møllegade røvet af knivbevæbnet røver. Politiet anholdt den unge herningenser i nat i en stjålen bil
09. januar 2019, 05.40

Herning Et røveri i aftes blev hurtigt opklaret. Midt og Vestjyllands Politi oplyser, at de har anholdt en 20-årig mand fra Sunds mindre end fem timer efter et røveri i Møllegade hos 7-eleven.

Klokken 20.20 kom en ung mand ind i butikken. Røveren stak kniven hen foran ekspedienten og sagde: »Det er et røveri. giv mig dine penge i kassen«. Røveren fik udleveret cirka 1200 kroner og stak af til fods.

På vej til trafikuheld

Klokken 00.53 var en patrulje fra politiet på vej til et trafikuheld, da en bil kørte ud foran patruljevognen på Kousgårds Plads.

Den manøvre gjorde, at betjentene valgte at standse bilen, og i den sad en mand, som passede fuldstændig på signalementet af røveren fra 7-Eleven.

Han var beskrevet som en mand med blå øjne, sort dynejakke, sorte bukser, halsedisse og ikke mindst tydelige tatoveringer på underarmen.

Under afhøringen indrømmede han, at han stod bag røveriet i Møllegade, og han fortalte, at hans bror boede på DGI-Hotel på Kousgårds Plads.

Politiet valgte klokken 04.40 at ransage på mandens hotelværelse, og der lå en del af udbyttet fra røveriet.

Betjentene anholdt en 27-årig mand fra Grenå, som er bror til den 20-årige mand fra Sunds. Han var også i besiddelse af en peberspray.

Den 20-årige mand bliver i dag fremstillet i et grundlovsforhør ved retten i Herning. Det er ikke lagt fast endnu, om hans bror også skal for en dommer.

Ordet er dit



Mere 112