Tip os log ind
Foto: Martin Ballund

Fuld bilist tæt på at køre fodgænger ned i Kibæk

23. januar 2019, 08.40

KIBÆK Det gik lige, men heller ikke mere for en 29-årig mand, som i går satte sig bag rattet i en bil, selv om han var påvirket af både spiritus og euforiserende stoffer.

Politiet modtog en anmeldelse klokken 11.32 om, at en mand netop var steget ud af en bil på Sandfeldparken i Kibæk.

- Da han stiger ud af bilen, kan han knap nok holde sig på benene. Der var også meldinger om, at han var ved at køre en fodgænger ned, oplyser sekretariatsleder Bent Smedegaard fra lokalpolitiet i Herning.

En patrulje fra politiet blev sendt til stedet, og den 29-årige mand, der er uden fast bopæl, blev anholdt.

Han er sigtet for spirituskørsel, kørsel i frakendelsesperioden samt for at køre bil under indflydelse af den beroligende medicin benzodiazepiner.

Normalt ville betjentene tage manden med i detentionen for at sove rusen ud, men personalet på sygehuset valgte i stedet at indlægge ham.

- Personalet mente, at han var så påvirket, at det ikke var forsvarligt at tage ham med, siger Bent Smedegaard.

Ordet er dit



Mere 112