Tip os log ind
Her ses Niels Pedersen (t.h.) og Dan Agerskov i gang med flisarbejdet på engen i Karstoft.
Foto: Privatfoto

Først arbejdsdag og så familiedag på engen

01. maj 2019, 09.31

Karstoft Der var flot fremmøde til arbejdsdagen på engen i Karstoft i weekenden.

Dagen begyndte med kaffe og rundstykker, hvorefter man gik i gang med at lægge flis på stierne langs åen. Med de mange flittige hænder, medbragte trillebører og skovle blev den store bunke flis lagt ud, og man kunne slutte med grillpølser og fælles hygge.

På lørdag er der liv på engen igen, da borgerforeningen arrangerer den årlige familiedag. Der vil være mulighed for at spille krolf, petanque, stigegolf, vikingespil og meget mere, ligesom der vil være mulighed for at købe drikkevarer, grillpølser og pomme frites, og børnene kan lave popcorn.

- Vi håber, det igen i år vil blive en rigtig hyggelig dag, hvor man kan hygge sig med naboer og venner, mens man nyder det dejlige område, siger Niels Pedersen, formand for Karstoft Borgerforening.

Ordet er dit



Mere Kibæk