Tip os log ind
For det rette beløb kan det lade sig gøre at få en frokost med René Gade, folketingspolitiker fra Alternativet. ?
Foto: Privatfoto

Frokost med en MF'er

02. februar 2019, 09.39

Skarrild Spis frokost med folketingspolitiker René Gade og støt en god sag. Det er Skarrildhus Sinatur & Konference Hotels auktion i forbindelse med Danmarks Indsamlingen i aften, og den der byder højest får en middag med politikeren fra Alternativet.

- I Sinatur Hotel & Konference arbejder vi med FN's verdensmål. Vi har især fokus på målene inden for hovedområderne »Miljø- og bæredygtighed« og »Mennesker og velstand«. Et af vores fokuspunkter er at bidrage til at mindske uligheden og sikre ligestilling - både i Danmark og i verden - og derfor falder det os naturligt igen i år at bakke op om Danmarks Indsamling, forklarer hoteldirektør Kirsten Secher Villumsen, der håber at samle et flot beløb ind til den gode sag med en auktion, hvor alle interesserede kan byde på en frokost med René Gade.

Ordet er dit