Tip os log ind
Camilla Bøgelund Bech.

Frivilligt arbejde

13. december 2018, 12.30

FRIVILLIGE Rigtigt mange mennesker yder et stor frivilligt arbejde i forskellige hjælpeorganisationer, væresteder, på plejehjem og mange andre steder. Der bliver ydet en fantastisk indsats rundt omkring.

Der er en stor tradition i Danmark for at yde frivilligt arbejde. Ingen tvivl er der om, at rigtigt mange mennesker nyder godt af denne tradition. Ensomme ældre, unge menneske,r der har det svært, flygtninge, børn i sportsforeninger og mange andre. For den frivillige kan arbejdet også betyde en stor forskel. Det at bidrage, at gøre en forskel - selv blive en del af et fællesskab og måske få udvidet sit netværk, lære nyt og nye mennesker at kende.

Der løses rigtigt mange opgave i den frivillige indsats.

Derfor er det også dejligt, at vi i Herning Kommune har mulighed for, at bidrage til og understøtte denne indsats. Hvert år har vi i Social- og Sundhedsudvalget en sum penge, vi kan uddele til frivillige organisationer i kommunen.

I 2019 er der mere end 70 forskellige organisationer i kommunen, der støttes med forskellige beløb til deres særlige indsats. Vi anerkender og værdsætter det store frivillige arbejde, der udføres.

Ordet er dit



Mere Debat